Der var en stor lussing på et par minutter.
Så var der er flot dansk comeback.
Og til sidst en skotsk acceleration.
VM-kampen mellem Danmark og Skotland bød på lige så meget drama, som de hjemløse spillere har leveret de tidligere dage.
Men trods intens støtte fra godt 2.000 tilskuere på Rådhuspladsen viste skotterne sig for stærke.
Hurtigt kom de blåhvide foran 4-0, og det lignede en afklapsning af de hårdt kæmpende danskere.
Men så tog Ken Bell fat igen. Med et par hurtige mål fra den elegante topscorer, stod det pludselig 3-4, og publikum lugtede en dansk sensation.
Skotterne holdt dog kiltene kolde og rykkede med tre scoringer i anden halvleg fra Danmark til en samlet sejr på 7-3.
Dermed er Danmark tvunget til at vinde den sidste kamp i kvalifikationsrunden mod Ungarn klokken 15.40, hvis de rødhvide skal gøre sig forhåbninger om en plads i kvartfinalen.