Parken Sport og Entertainment forventer en kvart million i underskud, men FCK-anfører Hjalte Nørregaard har fået garanti for, at det ikke går ud over fodbolden.
Både koncernchef Dan Hammer og bestyrelsesformand Flemming Østergaard har forsikret offentligheden for, at det ventede underskud ikke vil spille ind på fodbolden, og spillertruppen er fortrøstningfulde.
"Stemningen er god i truppen. Vi har for længst talt ud om den økonomiske situation i klubben, og i sidste uge havde vi et møde med Flemming Østergaard og Dan Hammer. De sikrede os at klubbens fodboldambitioner er uændrede, så der har været fuld fokus på de kommende kampe, og alt har været, som det skulle være til træningen," siger FCK-anføreren til klubbens hjemmeside og fortsætter:
"Vi er heldige at spille i en klub som F.C. København, hvor vi altid er med i topstriden, og vi ofte har muligheder for at teste os selv mod topeuropæiske modstandere. Vi har før vist, blandt andet i de europæiske kampe i slutningen af 2008 og i de afgørende kampe i maj, at vi spiller godt, når vi er under pres, og vi præsterer bedst, når det virkelig gælder," siger Hjalte Nørregaard.
I weekenden møder FCK og FC Midtjylland hinanden i Parken.