USAs talrige bombardementer og gennemsøgninger af Tora Bora-bjergene for fem år siden var formålsløse, eftersom hovedpersonen bag al-Quada, Osama Bin Laden, allerede var flygtet. Det afslører oprørslederen Gulbuddin Hekmatyar i et interview med pakistansk fjernsyn torsdag.
Hekmatyar påstår også i interviewet, at han hjalp Bin Laden og al-Quada næstkommandanten Ayman al-Zawahiri med at flygte fra amerikanerne til et »sikkert sted.«
Gulbuddin Hekmatyar havde en stor rolle i at organisere de frihedskæmpere, der smed Sovjetunionen ud af Afghanistan i starten af 1980’erne og var en overgang premierminister i landet. Idag frister han en tilværelse på flugt fra amerikanerne som leder af den militante gruppe Hezb-e-Islami, rapporterer AP.