I dag mødes forhandlerne for arbejdsgiverne i DI med lønmodtagerne fra CO-industri i forsøget på at opnå ny overenskomst for 600.000 beskæftigede i industrien.
Forhandlingerne kan blive helt afgørende for, om landet skal ud i en storkonflikt á la den, der ramte landet i 1998 med gærhamstring og tomme butikshylder til følge.
Om storkonflikten kommer, ved ingen, men at den kommer til at gå ud over dine øl, er helt sikkert. Avisen.dk tager sorgerne på forskud og har bedt en række iagttagere byde ind på, hvordan en konflikt vil udvikle sig.
”Fagbevægelsen ønsker så kortvarig en konflikt som muligt af hensyn til strejkekasserne, så den vil gå strategisk efter at nedlægge arbejdet på de områder, hvor det gør mest ondt,” siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Han tror ikke på, at regeringen vil blande sig i en konflikt. Hvis fagbevægelsen virkelig ønsker et regeringsindgreb, så går vejen omkring dyremishandling og vrede direktører, mener Flemming Ibsen:
”Man skal gå efter dyrevelfærd, så dyrene ikke får mad eller kan blive kørt til slagterierne, og man skal gå efter eksporten. Det er to områder, regeringen vil have det meget svært med,” siger Flemming Ibsen.
Er det danskerne og ikke regeringen, man vil presse, så skal man bare stoppe transporten til og fra supermarkedernes store lagre.
”Udsigten til varemangel bliver en selvopfyldende profeti, fordi folk begynder at hamstre, og så går det stærkt,” siger Flemming Ibsen.
De første par dage: Farvel til Roastbeef og brød
Kan du lave god mad af Jaka Bov, dåsetun og baked beans er der ingen udsigt til hungersnød. I Coop ligger de ikke søvnløse om natten ved tanken om en storkonflikt.
”Vi har prøvet det før, og der sker ikke så meget andet end at butikkernes liv bliver mere besværligt, fordi de selv må hente varerne på vores lagre. Efter et døgn får vi problemer med ferskvarer som brød, mælk og pålæg, der bliver kørt direkte ud fra butikkerne fra Arla, Schulstad og Danish Crown. Men ellers bliver der ikke mangel på fødevarer,” siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop Danmark.
Er det danskerne og ikke regeringen, man vil presse, så skal man bare stoppe transporten til og fra supermarkedernes store lagre.
”Udsigten til varemangel bliver en selvopfyldende profeti, fordi folk begynder at hamstre, og så går det stærkt,” siger Flemming Ibsen.
De første par dage: Farvel til Roastbeef og brød
Kan du lave god mad af Jaka Bov, dåsetun og baked beans er der ingen udsigt til hungersnød. I Coop ligger de ikke søvnløse om natten ved tanken om en storkonflikt.
”Vi har prøvet det før, og der sker ikke så meget andet, end at butikkernes liv bliver mere besværligt, fordi de selv må hente varerne på vores lagre. Efter et døgn får vi problemer med ferskvarer som brød, mælk og pålæg, der bliver kørt direkte til butikkerne fra Arla, Schulstad og Danish Crown. Men ellers bliver der ikke mangel på fødevarer,” siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop Danmark.
Efter en uge: Tom tank og ingen øl
Før i tiden var det nemt at blokere trafikken til Benzinøen i København, og så var det slut med brændstof. Siden da er distributionen blevet anderledes fordelt.
Brændstoffet står stadig højt på Flemmings Ibsens liste over små indsatsområder med stor effekt. Tomme tankstationer og biler, der står stille, er rigtig god pression.
Er man så heldig at have fuld tank, når strejken starter, vil der i gennemsnit gå 12 dage, før man kører tør. Det vurderer Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør for magasinet Motor.
Regnestykket er lavet ud fra, at danskere i gennemsnit kører 18.500 kilometer om året, mens der normalt køres 675 kilometer på en tankfuld.
Og så skal man ikke regne med, at man i det hele taget kan få benzin.
”På nogle tankstationer er der et kæmpe gennemløb. Hvor tit de får leveret benzin kan variere lige fra et par gange om ugen til en gang om måneden,” siger Søren W. Rasmussen.
Det problem har DSB ikke. De har en pipeline fra Benzinøen til klargøringscenteret i Kastrup, hvor langt de fleste tog får diesel på.
"Vi går ud fra, at Shell har et temmelig stort lager, så vi imødeser en konflikt med sindsro," lyder det fra DSB.
Så rolige er de ikke hos Carlsberg. To dage før benzinen rinder ud, er det slut med øllene. Supermarkederne har normalt øl til ti dages salg.
”Men hvis der går hamstring i den, kan det være slut efter meget kortere tid. Det vil vi være kede af, for det er tabt salg for os. Man drikker sig jo ikke dobbelt så fuld en anden gang, fordi der var udsolgt af øl ugen før,” siger Jens Bekke, kommunikationsdirektør i Carlsberg.
Efter to uger: 2500 ledige hænder på Grundfos
Grundfos producerer hvert år syv til otte millioner pumper i Danmark, så stopper al lastvogntransport til og fra virksomheden, ser det mere end sort ud.
”Så vil vi få store problemer. Ingen tvivl om det. Jeg tror, vi kan holde ud i cirka 14 dage, så kan vi ikke blive ved at producere,” siger koncernkommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Grundfos.
De 2500 medarbejdere i produktionen skal dog ikke se frem til hverken firmafodbold eller betalte fridage.
”Der er altid noget at lave. Vi skal nok finde på noget,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Får medarbejderne alligevel lidt tidligere fri, så kan de fordrive tiden med at køre deres eget skrald i containeren.
Hvis strejken stopper afhentningen af skrald, kan embedslægerne vurdere, at det rådnende affald udgør en sundhedsrisiko. Og så skal kommunerne løse problemet.
"Så kan de sætte containere op, som borgerne kan bringe affaldet hen til. Det har vi set før," siger Helene Bavnhøj Hansen, embedslæge for Sundhedsstyrelsen i Midtjylland.
Ingen ved, hvor længe der går, før rotterne fester, og rådnende væsker siver ud af papirsposerne foran daginstitutionerne.
"I øjeblikket fryser det hele bare, men rotterne kan stadig være et problem. Men i en hedebølge begynder det at rådne hurtigt," siger Helene Bavnhøj Hansen.
Sådan kunne en storkonflikt udspille sig ...
Dag 2: Slut med mælk, brød og frisk pålæg
Dag 10: Ikke flere øl
Dag 12: Din bil løber tør for brændstof
Dag 14: Ikke mere at lave på industrivirksomheder