Han var det sidste overlevende vidne til Hitlers sidste timer. Rochus Misch var SS-officer og betroet livvagt for nazi-lederen fra 1940 og frem til 1945.
Han blev egentlig født i Polen, men meldte sig til SS i protest mod Stalins kommuniststyre i Sovjet, som han frygtede ville sprede sig mod vest. Derfor gik han i tjeneste hos de tyske fascister, der havde samme frygt.
Da 2. Verdenskrig nærmere sig sin afslutning, og Hitler og hans hustru havde begået selvmord i bunkeren, var Rochus Misch et af de få øjenvidner.
Efterfølgende stak han af ud i et sønderbombet Berlin. Han blev fanget af russerne og sendt i arbejdslejr i ni år, inden han kunne vende hjem til sit land og sin kone og åbne en butik i Berlin.
Rochus Misch fortrød aldrig sin tjeneste hos Hitler, men han afviste kategorisk, at han havde kendt noget til jødeudryddelserne.