Han er mest kendt for et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. Men før Adolf Hitler blev leder af nazistpartiet i Tyskland, forsøgte han sig som kunstmaler, og var i det hele taget meget interesseret i kunsten.
Faktisk søgte han to gange - i 1907 og 1908 - ind på det tyske kunstakademi. Han blev dog afvist begge gange, men set i bagklogskabens klare lys, kunne man måske godt have ønsket, at han var blevet lukket ind og i stedet var blevet kunstmaler på fuld tid.
Ikke desto mindre er to af den afdøde nazileders gamle malerier nu kommet under hammeren på Weidler-auktionen i Nürnberg, skriver tv2.dk.
De to malerier, 'Landbrug' og 'Bindegård ved floden', er malet med vandfarve i år 1914. I 1945 blev de deporteret fra München til Rusland. Derfra gik turen til Polen, og nu er de altså kommet til Nürnberg.
Prisen for nazikunsten starter ved 3.500 euro (rundt regnet 26.000 kroner).
Det er dog ikke det eneste sted, man kan erhverve sig et af Hitlers billeder. Onsdag er 13 malerier, der angiveligt er malet af nazi-diktatoren selv, under hammeren i det britiske auktionshus Mullocks.