Brasilien har her i nat fået en ny præsident.
Dilma Rousseff fra arbejderpartiet vandt med 55 procent af stemmerne.
Hendes mere konservative modstander Jose Serra fik 45 procent.
Dilma Rousseff bliver dermed Brasiliens første kvindelige præsident. Hun efterfølger den folkekære præsident Lula, der kommer fra samme parti som hende.
I sin sejrstale gentog hun et valgløfte om, at hun vil udrydde al fattigdom i Brasilien.
"Vi må ikke hvile, mens der er brasilianere, der sulter," sagde hun ifølge Reuters.
Sejren til Dilma Rousseff var ventet, da hun også vandt første valgrunde. Dog uden at få de nødvendige 50 procent af stemmerne.