Pumperne kører på højtryk for at redde byen.
Det har været en særdeles våd maj måned i Tyskland, og det får de nu for alvor at føle i den østtyske landsby Stadtroda.
Byen har fået sit navn efter floden Roda, der løber lige igennem bymidten - nu dog i alt for høj grad.
Regnvand fra en masse mindre floder løber nemlig ud i Roda, og det blev for meget for digerne. De bristede, og vandet skyllede ind over byen, der blandt andet er hjemsted for et slot fra 1700-tallet.
Det har været en historisk kold og våd maj måned i området, og regnen ser ud til at fortsætte, selv om der nu står sommer på kalenderen.