Der er i år allerede tale om en historisk sen finanslov, da forhandlingerne er gået ind i december.
I 2017 landede den først 8. december efter et stort drama mellem regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, men ellers sker det sjældent, at forhandlingerne bevæger sig ind i julemåneden.
Efter magtskiftet i juni var forventningen, at forhandlingerne i år ville være nemmere, da det er kutyme, at en regering lander den første finanslov med støttepartierne.
Allerede i sommer underskrev støttepartierne et forståelsespapir, der lod Socialdemokratiet danne regering, og det har dannet ramme for forhandlingerne.
I weekenden har der været svære forhandlinger, men regeringen håber på en aftale snart.
- Det ville være dejligt, hvis vi kan nå en aftale i dag, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
- Det, vi sidder og laver lige nu, er en finanslov, som sætter velfærden først, og hvor det grønne kommer til at spille en meget stærk rolle. Men det er også en finanslov, hvor økonomien skal hænge sammen, siger Nicolai Wammen.
Søndag sluttede forhandlingerne først 01.30. I den afsluttende fase er det udelukkende partilederne, der forhandler uden sekundanter.
Ifølge Enhedslisten er De Radikale kommet med en række krav i 11. time, som ikke er blevet nævnt før. Det afviser De Radikale dog, som mener, at det har været på bordet hele tiden.
Det er ifølge Ritzaus oplysninger både finansieringen og udlændingepolitikken, der skiller partierne ved forhandlingsbordet.
Indenfor finansiering handler det om, at De Radikale vil hæve loftet for aktiesparekonto, og at de ikke vil være med til at forlænge perioden, hvor arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge, før staten refunderer beløbet.
Regeringen har foreslået at forlænge perioden fra 30 til 40 dage. Det ventes at indbringe 215 millioner kroner i 2020 og cirka 460 millioner kroner årligt i 2021-2023.
Aktiesparekonto er tænkt som en mulighed for at få flere til at investere i aktier ved at tilbyde en mere gunstig beskatning. I dag er loftet på 50.000 kroner, hvilket den tidligere regering stod til at firedoble.
Det er Enhedslisten meget imod.
Derudover er der uenighed om, hvorvidt en del af finansieringen skal findes gennem arvebeskatning, når en virksomhed overdrages til næste generation.
Der skal dog tages forbehold for, at partierne kan have en interesse i at tale uenighederne op i pressen for at få det til at se ud, som om de har kæmpet særligt hårdt, men at de reelt er enige om nogle af tingene allerede.
For eksempel skulle der være enighed om en model for aktiesparekonto, men det kan som alt andet blive åbnet igen.
I weekenden kom et stop for skatter på punktafgifter på ting som alkohol, chokolade, tinglysning, emballage og roundup på bordet. Det er De Radikale tilhænger af, og det har været en del af Socialdemokratiets 2025-plan.
Men Enhedslisten er imod.
- Vi er ikke færdige med finansieringen, den ser ud til at gå den gale vej for Enhedslisten. Det bliver mindre socialt, end det har været tidligere i den skitse, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).
I forhold til udlændingepolitikken har finansiering af grænsekontrol, kvoteflygtninge og gebyr på udlændinges danskundervisning og på tolke tidligere været en skillelinje.
Men det er uvist, hvor det står nu.
/ritzau/