Energimærkningen for støvsugere blev introduceret i Europa i september 2013. Reglerne, som ligger til grund for mærkningen, blev udformet af EU-kommissionen i samarbejde med en række store producenter og angiver, at en støvsugers ydeevne skal testes med en tom pose eller støvbeholder uden støv.

At teste ydeevnen uden støv er vildledende. I modsætning til poseløse støvsugere lukker en støvsugers poser og filtre nemlig til af skidt og støv under brug, hvilket ofte fører til en reduktion i sugeevnen. Man kan således købe en A-klassificeret støvsuger, hvor suge- og ydeevnen falder til D- eller E-klassen, når den fyldes med støv. Dyson, som producerer støvsugere uden poser, har derfor fastholdt, at ydeevnen til enhver tid skal testes under virkelige forhold - med støv i posen og maskinen.

- Det her er et særsyn og en historisk sejr for brugerne. Dommen bekræfter vores syn på, at en test af ydeevnen skal afspejle virkelige forhold. Dyson er den eneste producent, som har talt for en begrænsning af motoreffekten, som er den mest effektive metode til at sænke energiforbruget i en støvsuger. Alle Dysons maskiner er udviklet til at fungere i hjemmet, lød det efter dommen fra Max Conze, CEO i Dyson.

I den oprindelige dom (11. november 2015) hævdede EU-domstolen, at test med støv er en upålidelig og svært replikerbar metode til test af ydeevnen og energiklassifikationen. En testmetode med støv er dog blevet udformet af IEC (International Electrotechnical Commission) og er blevet adopteret af forbrugerorganisationer og producenter over hele verden. Metoden har eksisteret i 12 år og er aldrig blevet udfordret.

I den seneste dom (11. maj) er EU-domstolen dog tydelig, idet tests, når det er teknisk muligt, skal gøre brug af en "beregningsmetode, som gør det muligt at måle en støvsugers energiforbrug i brugssituationer, som er så tæt på at minde om faktiske brugssituationer som muligt, hvilket indebærer, at støvposen og -beholderen fyldes til et vist niveau". Dommen ændrer således vilkårene for fremtidige tests i Europa og sender et positivt signal om forandring for forbrugerne.

I løbet af retssagen fremlagde Dyson uafhængige laboratorietests, som viste, at visse Bosch- og Siemens-støvsugere, som opnåede energiklasse A, når de var tomme, gjorde brug af kontrolelektronik for at øge motoreffekten, når støvsugeren blev fyldt med støv.

Når energimærkningstesten udføres på tomme støvsugere, er energiforbruget derfor lavt, mens det øges under brug, når støvsugeren fyldes med støv. For at følge EU-reglerne er effekten i alle støvsugerne derfor 750W, hvilket medfører en A-klassificering. Dog viser tests, at disse støvsugere kan øge effekten helt op til 1.600W, når de anvendes i hjemmet, hvilket betyder, at energiklassen falder til E eller F. Dyson pointerede dette og erfarede, at Bosch efterfølgende ville stævne Dyson for ærekrænkelse. Derefter kom det frem, at Bosch har bidraget med at installere en lignende kontrolmekanisme (en såkaldt defeat device) i Volkswagen-biler. Dyson er aldrig blevet stævnet.

Virkelige testmetoder

Dyson tester sine produkter både i laboratorier og derhjemme, hvilket er absolut nødvendigt som en del af designprocessen. Forskning udført i Dysons egne laboratorier viser, at det ikke bare er vigtigt at teste med IEC DMT-teststøv, men at man også anvender virkeligt støv fra hjemmet. Dyson tester derfor med 60 forskellige varianter af skidt og støv fra hjemmet, herunder hundekiks, morgenmad, fnuller, støv, grus og støv samt simulerede brugertests, hvor maskinerne tabes på gulvet, ramler ind i døre eller falder ned ad trapper - igen og igen.

Tidslinje:

- EU-dom (General Court judgement): 11. november 2015

- Dyson klager til EU-domstolen (European Court of Justice): 25. januar 2016

- EU-domstolens dom: 11. maj 2017

- Dommen ugyldiggør den oprindelige EU-dom og støtter dermed Dysons påstand om, at tests, som gennemføres med tom støvsugerpose, vildleder forbrugerne. Samtidig støttes Dysons holdning om, at kommissionen er gået imod principperne om lige behandling af alle, idet de daværende testmetoder favoriserer støvsugere med poser og ikke tager hensyn til fx Dysons poseløse støvsugere med cyclone-teknologi.

- Dyson har siden 1999 investeret mere end 350 mio. GBP i forskning og udvikling af patenterede digitale Dyson-motorer med høj hastighed, som desuden anvender mindre energi. Dysons digitale motor findes i Dysons poseløse støvsugere, føntørreren Dyson Supersonic og Dyson Airblade-håndtørreren og er udviklet af et team af 150 ingeniører samt specialister inden for flyteknik, mekanik og elektronik.

- De fremtidige EU-regler er det, der lige nu skal tages stilling til. Dysons påstand om, at reglerne ikke afspejler virkelige brugssituationer skal derfor nu behandles af EU, som desuden skal vurdere, om testmetoderne er så fejlbehæftede, at de ikke engang opfylder direktivets overordnede krav om, at de skal afspejle virkelige brugssituationer.