Interesserede købere var mødt op til en særlig auktion i Bruxelles onsdag, hvor de kunne byde på rumudstyr, der blev brugt i rumkapløbet i 70'erne.
I onsdagens kapløb blev den britisk-amerikanske astronauts rumdragt vurderet til at være lidt mere værdifuld end den sovjettiske. De blev solgt for henholdsvis 410.000 kroner og 373.000 kroner.
Men det var trods alt en sovjettisk genstand, der løb med overskrifterne. Den 1,9 ton tunge VA-rumkapsel var i to historiske kredsløb om Jorden tilbage i 1977 og 1978, og onsdag blev den så købt for en million euro, som ville kunne veksles til lige godt 7,5 millioner danske kroner. Alt udstyret er i øvrigt stadig funktionelt ifølge auktionshuset.
Det var den samme køber, der erhvervede sig både de to rumdragter og den ene rumkapsel. Han ønsker dog at være anonym.