Hvis du drømmer om hus og have, kan du glæde dig over, at huspriserne falder og falder. Faktisk vil huspriserne falde så meget i år, at der bliver tale om et historisk prisfald.
Det fremgår af en ny prognose over boligpriser, som er udarbejdet af Realkredit Danmark.
"Får vi ret i vores prognose, vil 2009 byde på det største prisfald i mere end 50 år. Vi skal helt tilbage til kartoffelkuren i 1987 for at finde lignende prisfald," skriver cheføkonom Elisabeth Toftmann Asmussen i prognosen.
På landsplan forventer Realkredit Danmark et prisfald på en-familiehuse på knap 10 procent i 2009 og fem procent
i 2010.
Og fremtiden lader ikke til at se særlig lys ud for dem, der gerne vil tjene stort på at sælge deres mursten.
"Fremadrettet forventer vi fortsatte boligprisfald i alle landets regioner. Den kraftige økonomiske afmatning - hvor ledigheden forventes at stige kraftigt - vil i kombination med en række negative vækstimpulser fra den verserende finanskrise lægge et stort pres på boligmarkedet fremadrettet," står der i prognosen.