Brøndby IF præsenterede i dag det bedste regnskab i klubbens historie. 71.9 millioner lød overskuddet for 2006 på. Det er 40 millioner højere end året før.
»Det er fantastisk at tænke på at omsætningen på fire år er vokset fra 98 mio. til 231 mio. kr. Det tegner billedet af en fodboldforretning i fremgang, og så er vi endda kun så småt begyndt at se resultaterne af strategien om at forvandle Brøndby Stadion til et aktivitetscenter for sport, uddannelse og sundhed,« fortæller adm. direktør Per Bjerregaard, der mener, at Brøndby IF kan holde det økonomiske overskud i fremtiden, uden at være afhængig af penge fra spillersalg.