De historiske bygninger indeholdende Malling Kro sættes til salg.
Det skriver Migogaarhus.dk.
- Ejer har valgt at bygningerne skal sælges, hvilket vi er ærgerlige over, men vi vælger at se på det med positive øjne og som en ny mulighed.
Det fortæller forpagterne af Malling Kro, Nikolaj Nielsen og Mie Lue Abrahamsen til Migogaarhus.dk.
Værtsparret har forpagtet Malling Kro siden sommeren 2022, og håber at en kommende ejer vil bibeholde krodriften bag de gamle mure, som kan fortælle historier om tiden fra 1884.
- Vi tror på, at den gode historie om Malling Kro vil skinne igennem – og at kommende ejer kan se den samme værdi i stedet som os, så kroen, når at fejre 200 års fødselsdag med maner, lyder det forhåbningsfuldt fra Nikolaj Nielsen og Mie Lue Abrahamsen.
Parret har kontrakt til minimum 2029.