Johns Kro i nummer 106 på Holmbladsgade på Amager i København er lukket.
Således er det er slut for et af de sidste gamle værtshuse i navnkundige gade.
Ifølge historikeren Allan Mylius Thomsen lå værtshusene op gennem 1900-tallet nærmest side ved side, og "hvis man startede på Johns Kro, kunne man nå en betragtelig promille inden man nåede Amagerbrogade".
Det skriver den københavnske byhistoriker og skribent i Facebook-gruppen "Til kamp for bevarelse af Københavns sidste udskænkningssteder".
Han fortæller videre, at beværtningen tidligere hed Café 106, men i 1955 skiftede navn til Johns Kro.
Stedet var med historikerens ord "et ægte lokalt værtshus med billard, moderate priser og tætte tobakståger".
- I de sidste mange år blev den samvittighedsfuldt passet af legendariske "Svigermor Birgit", som er restauratricens svigermor. Men nu har Johns Kro stillet målebægeret, og er gået til de evige værtshusmarker. Lokalet er ryddet, skriver Allan Mylius Thomsen og konstateret tørt: "Hvad der skal ske på stedet vides på nuværende tidspunkt ikke".
Lokalerne der husede Johns Kro ligger presset ind i mellem opgangene nummer 106 og 108 i boligblokken i Holmbladsgade. (Foto: Google Street View)