Nu har marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejdet i Københavns Nordhavn, hvor de foretager undersøgelser forud for etableringen af Nordhavnstunnelen, og her har de genfundet den historisk kloakledning i bugten.
Det 2,4 meter lange stykke blev savet over nede på bunden af dykkere og hejst op med en kran på en pram. Foto: Werner Karrasch / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
For at få mere viden om kloakledningens materialer og konstruktion, har marinarkæologerne taget to sektioner af den utraditionelle spildevandsledning op for nærmere undersøgelser.
Det bjærgede stykke er 2,4 meter og ligger nu klar til at blive afrenset, inden det skal konserveres.
For kloakdelen skal nemlig bevares for eftertiden af Københavns Museum.
Træ ruster ikke
Hvorfor var kloakudledningen fremstillet af træ? Meget enkelt. Det var almindeligt at fremstille de dele af kloaksystemerne, der lå under vand af træ, fordi det – i modsætning til jern – ikke ruster.
Marinarkæologerne kan følge resterne af rørledningen over et 200 meter langt forløb gennem Svanemøllehavnen, og efter flere dages savearbejde under vand, lykkedes det i mandags at få bjærget det lange stykke af den historiske rørledning.
Fineste kvalitet
En rørsektion er ca. 1 meter lang og 1 meter i diameter og består af en rørdel og to såkaldte ’flanger’ i enderne.
En flange er en slags krave, der gør, at rørdelene kan samles med hinanden til lange rørforløb.
Rørdelene er lavet af fyrreplanker fremstillet af det fineste kernetræ:
- Det er overraskende, at materialerne og håndværket er af så høj kvalitet, fortæller marinarkæolog Andreas Binder.
- Plankerne har dobbelt not og er samlet med løs fer, sikkert for at give rørledningen ekstra robusthed. Det er tydeligt, at rørledningen stammer fra en periode, hvor der har været mange dygtige træhåndværkere – et meget flot stykke håndværk...
Selve arbejdet med at samle de mange rørdele må også have krævet sit af datidens arbejdsmænd:
- Vi kan se, at en del af arbejdet må have været udført indefra, mens rørledningerne flød på vandet. Man har skulle være ret kold for ikke at have tænkt lidt over, hvad der ville ske med en, hvis noget gik galt og rørledningen sank ned på bunden.
Der var gjort meget ud af håndværket, selv om prestigen ikke var det store, når man byggede kloakledninger. Københavns Museum
Svømmede i lort
Byens største badeanstalt, Helgoland, lå netop i Svanemøllebugten, og efter en storstilet udbygning i 1914 blev anlægget til et regulært svømmestadion, der var et af Europas største.
Men vandet i Svanemøllebugten er ret stillestående, og bugten blev hurtigt præget af de store mængder kloakvand, der flød fra kloakudløbene tæt ved badeanstalten.
Det stod hurtigt klart, at kombinationen af urenset spildevand og badeanstalten Helgoland ikke var hensigtsmæssig, og i 1920’erne forsøgte man sig derfor med at tilsætte klor til spildevandet, inden det blev ledt ud i Svanemøllebugten.
Helt op til 16.5 kg klor blev tilsat for at desinficere spildevandet - i timen!
Det var både kostbart og ubehageligt for de arbejdere, der skulle håndtere de store mængder klor, og i 1928 blev det anbefalet at lukke badeanstalten.
Det skete i 1931, samtidig med at man anlagde den nuværende lystbådehavn i bugten.
Udledningen af spildevand i Svanemøllebugten fortsatte frem til 1938, hvor man gravede en tunnel, der kunne føre spildevandet længere ud i Øresund.
Fakta om fundet af kloakledningen:
• Kloakudledningen er anlagt i 1902 til 1906 som led i udbygningen af Københavns kloaksystem.
• Vikingeskibsmuseets marinarkæologer tog mandag den 22. marts 2021 to sektioner af den utraditionelle spildevandsledning op.
• Det bjærgede stykke er 2,4 meter langt og består af 2 rørsektioner og 3 samle-flanger.
• Kloakdelen skal afrenses inden det skal konserveres.
• Stykket af kloakken skal bevares for eftertiden og bliver i den forbindelse overdraget til Københavns Museum.
• Københavns Museum har i forvejen en stor fotosamling fra Kloakvæsenet og de øvrige kommunale forsyningsvæsener, foruden en samling knyttet til 16-1700-tallets vandforsyning og natrenovation, som til udviklingen af de moderne forsynings- og afløbssystemer fra 1857 og frem.
Vejdirektoratet bygger en tunnel under Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet på Østerbro i København. Det bliver en forlængelse af Nordhavnsvejs tunnelen videre til Nordhavn.