Forfatteren Vagn Lundbye sov ind på sit plejehjem lørdag aften, og det er en nyhed, der bliver modtaget med bedrøvelse hos litteraturhistoriker og lektor på Københavns Universitet Erik Skyum-Nielsen.

Han mødte Vagn Lundbye i begyndelsen af 1980'erne og har fulgt med i hans forfatterskab, der var drevet af lysten til at eksperimentere.

- Vagn Lundbye blev aldrig en folkekær forfatter. Hans tre første bøger, der udkom i slutningen af 1960'erne, var decideret eksperimenter, og han forsøgte at udfordre læseren, siger Erik Skyum-Nielsen.

Erik Skyum-Nielsen fortæller, at Vagn Lundbye under en samtale gav udtryk for, at hans første bøger tilsyneladende var for eksperimenterende for de danske læsere.

- Det pudsige ved hans bog "Mørkespil" fra 1967, der handler om flygtninge, der kommer over Østersøen i Anden Verdenskrigs sidste uger, er, at den kun solgte i 14 eksemplarer, siger Erik Skyum-Nielsen.

- Han var en meget smal forfatter og forblev det vel meget langt hen ad vejen.

Erik Skyum-Nielsen fortæller, at fællestrækket i samtlige Vagn Lundbyes udgivelser var fascinationen af menneskets forhold til naturen.

Men Vagn Lundbye var på mange måder med til at starte en linje blandt modernistiske forfattere, som nu er blevet adopteret af mange andre.

- Han var oprindelighedsdyrker og forsøgte at søge ind til tingenes midte og menneskets sjæl og naturen selv. Man kan måske kalde ham ontologisk (læren om tingenes egentlige væsen, red.) fundamentalist og en forfatter, der ledte efter væsensegenskaber.

Vagn Lundbyes seneste roman - selvbiografien "Trefoldighedsbarnet" - fik i 2002 Det Danske Akademis Store Pris. Den var ifølge Erik Skyum-Nielsen endnu et eksempel på, at Lundbye turde bryde vanerne i litteraturen.

- Det var igen en foregribelse af den autofiktionstendens, som vi har set efter årtusindskiftet. Det var en meget smuk bog, der afrundede hans yderst besværlige mellemværende med hans borgerlige baggrund.