Anker Jørgensens eftermæle bliver et komplekst et af slagsen, vurderer historiker og lektor ved Aarhus Universitet Niels Wium Olesen.
Som person var Anker Jørgensen indbegrebet af det socialdemokratiske Danmark, men under hans ledelse røg Danmark ind i en hård økonomisk krise, siger Niels Wium Olesen.
- Anker Jørgensen selv var måske ikke så komplekst et menneske, men hans eftermæle bliver det.
- Der er myten om Anker, som alle var på fornavn med, og som virkelig var en af vores egne. Det er en mytologisk fortælling, som vi godt kan lide. Og den var heller ikke usand. Vi har en høj grad af lighed i Danmark, og det symboliserede Anker Jørgensen, siger Niels Wium Olesen.
Anker Jørgensen kom fra fattige kår og startede som ufaglært arbejder. Han arbejdede sig op gennem fagbevægelsen, hvilket ifølge Niels Wium Olesen viser, at han også kunne være en hård mand.
Som formand for Socialdemokratiet og som statsminister af to omgange i perioden fra 1972 til 1982 var han folkelig og i kontakt med den almindelige dansker.
- Men han var også statsminister i en vanskelig periode. Der var mange reformer, der sikrede velfærd og tryghed. Men de kostede også mange penge, siger Niels Wium Olesen.
Det endte med, at Anker Jørgensen stod i spidsen for Danmark i en periode, hvor den globale økonomi oplevede en stor krise, de offentlige udgifter steg og det politiske system fragmenterede sig oven på jordskredsvalget i 1973.
- Man kan ikke tage hans autentiske folkelighed fra ham. Men hans regeringsperiode er præget af tumult, ustabilitet og vanskelige økonomiske vilkår.
- Det er ikke kun hans skyld, men det lykkedes ham simpelthen ikke at skabe løsninger, der kunne hjælpe økonomien under krisen. Det må også falde tilbage på ham og hans tid som regeringsleder, siger Niels Wium Olesen.
/ritzau/