En kontroversiel fødselar fejrer sin første runde fødselsdag. Tirsdag den 6. juni er det nemlig præcis 10 år siden, at politikerne på Christiansborg, med daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ved roret, vedtog rygeloven. Egentlig hedder den 'Lov om røgfri miljøer', men det er nok de færreste, der kender den under dét navn.

Beskytter mod passiv røg

Loven skulle beskytte danskerne mod passiv rygning, som havde vist sig både at være generende og sundhedsskadelig. Røgen skulle ud af restauranter, cafeer, uddannelsessteder, offentlige bygninger og transportmidler, så ikkerygerne kunne spise deres bøf og gå på kommunen uden ufrivilligt at få en portion røg med hjem.

- Loven var et klart signal om, at der politisk var bred opbakning til at gøre op med den udbredte holdning, at rygning og socialt samvær hørte naturligt sammen. At rygning kom ud af det offentlige rum blev et meget vigtigt politisk skridt til gøre noget positivt for danskernes sundhed. Det mod og den politiske vilje der blev udvist for 10 år siden, er der stadig brug for, hvis vi skal nå drømmen om en røgfri generation, forklarer Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Opbakning trods heftig debat

Selv om de fleste bakkede op om loven, var en mindre gruppe rygere og værtshusejere vrede, og debatten forud for loven heftig. Værtshusejere var bange for at måtte dreje nøglen om, og det faldt rygerne for brystet, at de ikke bare kunne tænde en smøg, når de var ude at drikke en øl eller efter en middag i byen.

Kritikken døde dog hurtigt hen, da loven trådte i kraft. Rygerne smuttede udenfor, når de skulle ryge, og så var problemet løst. Et år efter rygeloven trådte i kraft, syntes seks ud af ti danskere, at loven var god eller for slap. Hver tredje syntes, at den satte for mange begrænsninger for rygning.

Danskerne er glade for rygeloven

Siden dengang er opbakningen til rygeloven blevet endnu større. Ifølge en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen synes tre ud af fire, at rygeloven er god. Kun 14 pct. mener, den er dårlig.

- Lovgivningen har skubbet til vores holdning til røg og smitter af på de private rygeregler. I dag er det for mange af os en selvfølge, at man går udenfor og ryger. Næsten 8 ud af 10 danskere har røgfri hjem. Det gælder også de fleste af dem, der selv ryger, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobak i Kræftens Bekæmpelse.

Rapporten fra Mandag Morgen og TrygFonden viser, at et flertal af danskerne gerne vil gå endnu længere, når det gælder om at beskytte børn og unge. På tværs af politiske skel er der opbakning til at forbyde rygning på legepladser og i biler, hvor børn er passagerer.

Det glæder man sig over i Kræftens Bekæmpelse, for regler og normer for rygning 'smitter', og kan være med til, at færre børn og unge lærer at ryge. Sammen med TrygFonden tog Kræftens Bekæmpelse i sidste uge første spadestik til fællesskabet 'Røgfri Fremtid', der skal samle danskerne om at skabe den første røgfri generation i 2030.

- - -

Kort om rygeloven

Formålet med rygeloven er at beskytte mod røg. Den gælder på arbejdspladser, institutioner og skoler, kollektive transportmidler, serveringssteder og indendørs lokaliteter, hvor der er offentlig adgang. Dog er der en række undtagelser i loven. Siden 2007 er rygeloven blevet revideret flere gange. I 2012 blev det fx forbudt at ryge på matriklen på de fleste skoler og ungdomsuddannelser.

Undtagelser i rygeloven

Der er en række undtagelser i rygeloven. Det er fortsat tilladt at rygeindendørs i dagplejehjem, og der er undtagelser for nogle ungdomsuddannelser, plejehjem, små værtshuse, erhvervskøretøjer mm.

Læs mere om rygeloven på www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/lovgivning/rygeloven/

TrygFonden og Mandag Morgens rapport 'Mellem broccoli og bajere - forebyggelse ifølge danskerne', 2017:

www.mm.dk/report/mellem-broccoli-og-bajere-forebyggelse-ifoelge-danskerne/