Selvom man har en datter, der er notorisk kendt for at gå imod strømmen, kan man godt komme med et par moderlige råd.
Kathy Hilton, mor til Paris Hilton, er vant til lidt at stå model til af hvert fra sin datters side.
Alligevel frygter hun, at Paris har lidt for travlt med at blive gift med musikeren Benji Madden fra bandet Good Charlotte.
- De har kun været sammen i tre måneder, siger Kathy Hilton, der ellers er begejstret for kæresten.
- Han er sådan en sød dreng, og de har det virkelig godt sammen. Han holder af Paris, som hun er, siger Kathy Hilton ifølge Femalefirst.com.
Også Paris har offentligt luftet sin store kærlighed til Benji Madden. Forleden kaldte hun ham for det 'bedste match' og sagde, at hun aldrig havde følt noget lignende for en mand.
- Han vil gerne giftes, og det taler vi om. Jeg vil have en smuk, hvid brudekjole på, sandsynligvis fra Dolche and Gabbana, sagde Paris Hilton.
- Vi har det så godt sammen - og vi kan slet ikke holde ud at være adskilt, sagde hun.