Efter lørdag at have været i Iraks hovedstad, Bagdad, tog den amerikanske senator i New York Hillary Clinton søndag til den afghanske hovedstad Kabul. Her hilste hun først på nogle af de udstationerede amerikanske tropper, inden hun senere mødtes med den afghanske præsident Hamid Karzai.
Hillary Clinton ventes af mange at melde sig som kandidat til den amerikanske præsidentpost for Det Demokratiske Parti. Ifølge Clinton selv, ønsker hun med egne øjne danne sig et indtryk af, hvordan den reelle situation er i både Irak og Afghanistan.
Hverken Hillary Clinton eller Hamid Karzai kom med nogen udtalelser efter deres møde.