"I dag tager 18 procent af hf'erne en lang videregående uddannelse på universitetsniveau. De klarer sig godt, og mange har bevidst valgt at bruge hf til at komme ind på deres drømmestudie, siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, og fortsætter: "Der er ingen grund til at ekskludere disse unge ved at begrænse adgangsmulighederne til videre uddannelse for hf'ere."

"Frem for at indsnævre rammerne og opstille nye barrierer skal vi anerkende, at hf kan noget særligt. Hf formår blandt andet at hjælpe kursister fra uddannelsesfremmede hjem til at få en studieforberedende uddannelse. Hf fremmer social mobilitet og styrker de unges selvværd og muligheder for at klare sig i livet," siger Annette Nordstrøm Hansen.

"Uddannelse er afgørende både for samfundet og for den enkelte hf'er. Uddannelsessystemet må ikke være ekskluderende, men skal inkludere de unge. Derfor skal hf ikke indsnævres ved en kommende justering af gymnasiereformen, men skal styrkes. Det kan fx ske ved at indføre spor og toninger i hf, som retter sig mere målrettet mod bestemte professioner og uddannelsesområder. Men det må ikke ske på bekostning af hf's brede studiekompetence og adgang til alle videregående uddannelser, mener gymnasielærernes formand Annette Nordstrøm Hansen.

Gymnasieskolernes Lærerforening mener, at hf skal åbne muligheder for mennesker:

Hf er en gymnasieuddannelse med en særlig funktion i uddannelsessystemet fordi unge og voksne, der ellers ikke ville få adgang til en videregående uddannelse, får muligheden gennem det særlige læringsmiljø på hf. Dermed styrkes den sociale mobilitet.

Hf-eksamen skal fortsat give generel studiekompetence. Kursisternes valg af fag og niveauer afgør, hvilke konkrete videregående uddannelser kursisterne har direkte adgang til.

På hf skal der være mulighed for toninger og fagpakker målrettet relevante uddannelsesområder.

Hf's anvendelsesorienterede tilgang skal styrkes. Der skal være gode rammer for differentieret undervisning og formativ feedback i læreplanerne.