Det Internationale Rideforbund (FEI) besluttede fredag at forlænge nedlukningen af sporten frem til og med 11. april.
Et større udbrud af hesteherpes har fået tag i Europas stalde, og det har fået forbundet til at tage den drastiske beslutning.
- FEI har forlænget nedlukningen af internationale stævner på det europæiske fastland i yderligere to uger - frem til og med 11. april 2021, i et forsøg på at inddæmme spredningen af hesteherpes, skriver forbundet ifølge Reuters.
Sygdommen kan ikke ramme mennesker, men det kan give heste både problemer med åndedræt og feber. I værste tilfælde rammer det også hjernen og kan koste hesten livet.
Den forlængede nedlukning betyder samtidig, at World Cup-finalestævnet i Göteborg er blevet aflyst.
Det skulle efter planen løbe af stablen fra 31. mart til 4. april, men den forlængede nedlukning har altså ført til aflysning.
/ritzau/