I en ny dokumentar afslører medlemmerne fra Blur, at det var heroin, der var skyld i, at de gik fra hinanden.
De fire drenge fra den engelske rockgruppe gik fra hinanden i 2003, men blev sidste år genforenet, hvor de afholdt en række koncerter.
Dokumentaren 'No Distance Left To Run' skildrer det vilde liv, som drengene bliver en del af efter at have udgivet albummet 'Parklife' i 1994.
Den pludselige berømmelse fører til et kæmpe misbrug af stoffer.
Sanger Damon Albarn indrømmer ligeledes, at albummet fra 1997, 'Beetlebum', udelukkende indeholder sange, der er indspillet, mens alle var påvirkede af stoffer. Det skriver contactmusic.com.
Selv da Blur blev opløst, var det ikke slut med stofferne for Damon, der tog til Afrika for at ryge sig skæv.
Dokumentaren får premiere i London i aften.