For 15. gang kan Herning Blue Fox fejre at være blevet danmarksmestre i ishockey.
Allerede inden aftenens kamp mod Frederikshavn, havde herningenserne lagt champagnen på køl og dækket op til fest, skriver hockeyligaen.dk
Men der gik ekstra tid, før spillerne kunne sætte sig til bords. Kampen måtte nemlig ud i overtid inden DM-guldet var i hus.
Kampens helt blev Bryan Marshall, der næsten syv minutter inden i overtiden afgjorde slaget. Hjemmeholdet vandt den femte finalekamp ud af syv med 4-3 foran de 4000 tilskuere.
Gæsterne fra Frederikshavn kan dermed ikke nå at indhente Herning.