Danmark bliver en bykonge fattigere, når Herlevs borgmester Kjeld Hansen om kort tid forlader jobbet.
Det sker til november, erfarer TV 2 Lorry.
Socialdemokraten Kjeld Hansen har været i lokalpolitik i 25 år, heraf de 15 som borgmester.
Årsagen til stoppet kendes ikke.
Efter alt at dømme bliver det den yngre socialdemokrat Thomas Gyldal Petersen, der overtager borgmesterembedet.
61-årige Kjeld Hansen er opvokset i Næstved og uddannet akademiingeniør. I 1976 blev han ansat i Hovedstadsrådets miljøafdeling, og seks år senere fortsatte han karrieren som kontorchef i Miljøministeriet.