Det er yderst sjældent, at fans går amok over en sejr. Det skete ikke desto mindre lørdag aften, da Stenvenage fra Englands fjerdebedste række slog Premier League-holdet Newcastle i den engelske FA Cup.
Efter den overraskende 3-1-triumf løb hjemmeholdets fans jublende på banen for at fejre sejren. Men en tilhænger havde en noget særpræget måde at vise sin glæde på.
Tilhængeren løb nemlig over og slog Stevenage-forsvareren Scott Laird i ansigtet med en knytnæve, så Laird faldt til jorden.
Ifølge Hertfordshire Police, der efterforsker sagen, havde manden et Stevenage-halstørklæde på, og man mener derfor, at han var fan af hjemmeholdet.
"Scott Laird stod og jublede med fansene, da en person pludselig slog ham. Han faldt til jorden, og det er ærgerligt, at eftermiddagen skal slutte sådan," siger Stevenage-manager, Graham Westley, til BBC.
Det engelske fodboldforbund FA har meddelt, at man vil tage sagen op i dag, mandag.
Se det voldelige overfald her.
Kilde: BBC