Er du en af dem, der har set frem til at kunne bruge det mest af din dag på at se VM-bold, så er tiden kommet. Du skal være helt klar med zappe-fingeren, for der er for alvor gang i kampprogrammet her i gruppespillets sidste fase.
Klokken 16.00 kan du se to offensivt orienterede hold, der skal frem på banen og afgøre, hvem af de to, der løber med førstepladsen i puljen. Uruguay kan nøjes med uafgjort, men Mexico skal vinde.
TV2 viser kampen.
Klokken 16.00 kommer de skandaløse franskmænd endelig på banen. Holdet har fået deres angriber Anelka smidt hjem, hvorefter resten af holdet strejkede. Med overordentligt skuffende sportslige resultater går et hold, der er ved at falde fra hinanden, på banen og skal møde Sydafrika, der ser ud til at insistere på at spille offensivt.
Canal 9 og ZDF viser kampen.
Klokken 20.30 går Nigeria og Sydkorea i totterne på hinanden. Det ser ud til at blive et spændende opgør, da begge hold skal frem på banen og lave mål. I puljen, hvor førstepladsen er suverænt domineret af Argentina, kæmper de to hold om at komme videre på andenpladsen. Sydkoreanerne skal vinde, mens Nigeria er afhængige af at Argentina slår Grækenland og at vinde med hele to mål.
TV2 og TV4 viser kampen.
klokken 20.30 kan du opleve de suveræne argentinere, der i aftenens kamp tørner sammen med Grækenland. Det blive med garanti offensiv fodbold, når den lille troldmand Lionel Messi folder sig ud.
ZDF og TV2 sender kampen.