Dansk Sygeplejeråd har varslet konflikt for 40.000 sygeplejersker på alle landets sygehuse, men da der er indgået aftaler om et nødberedskab til behandling af akutte og livstruende sygdomme, vil kun omkring 15.000 sygeplejersker strejke.
35.000 af FOA s medlemmer er udtaget til strejke. 23.000 går ikke på arbejde onsdag, og yderligere 12.000 er klar til at blive hjemme fra 28. april.
Børnehaver og vuggestuer kan passe færre børn i følgende byer, da 3.000 pædagogmedhjælpere strejker: Rønne, København, Frederiksberg, Rudersdal, Høje Tåstrup, Guldborgsund, Hjørring, Holstebro, Horsens, Esbjerg.
Parkeringsvagterne i København og på Frederiksberg nedlægger arbejdet.
Fra 28. april vil dagplejere i 23 kommuner strejke, heriblandt Egedal, Rødovre, Gladsaxe, Solrød, Sorø, Næstved og Holbæk.
Ældreplejen bliver ramt i de fleste kommuner. I første omgang bliver 22 kommuner ramt, mens flere følger, hvis strejken varer mere end to uger.