Det betyder noget, hvor i landet man bor, hvis man ser med børnenes uddannelses-briller.

I en ny A4-analyse af danske børn, som forlod 9. klasse fra 1995-2000, står det klart, at knap hver tredje skolebarn fra kommunerne Samsø, Ishøj og Ærø ikke får anden uddannelse end folkeskolen.

De tre kommuner ligger dermed i bund, når man sammenligner alle landets 98 kommuner. De nationale uddannelsesmål er ellers klare: 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

- Vi har nogle svære vilkår på grund af vores befolkningssammensætning. Vi er den kommune, der har flest elever med tosproget baggrund. Og så har vi også de fattigste indbyggere i Region Hovedstaden. Der er en vis sammenhæng mellem dét, forældrene er uddannet til, og dét, man snakker om ved aftensbordet, siger formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj kommune, Jørn Hjøllund (S) til ugebrevet.

Kommunerne Samsø og Ishøj er dem, der er længst fra at nå de nationale uddannelsesmål. Men også Langeland og Brøndby kommune ligger langt nede i tabellerne. Her er det også næsten hver tredje barn, der ikke får en ungdomsuddannelse.

NYHEDER

Læs også:

Se de værste AMU-svindlere

Undervisningsminister Christine Antorini erkender, at det ikke er godt nok.

-Vi vil målrette indsatsen mod børn fra uddannelsesfremmede hjem, etniske minoriteter og drengene, som er dem, der bliver hægtet af i folkeskolen, siger hun til ugebrevet.

I den anden ende ligger de Nordsjællandske kommuner. I Hørsholm kommune er det knap hver tiende, der kun får folkeskolens afgangseksamen. Også Gentofte, Allerød og Lyngby-Taarbæk ligger i top ti, når man ser på hvor tæt kommunerne er på at opnår uddannelsesmålene.

Kilde: Tal fra Undervisningsministeriet/Uni C's uddannelsesdatabase bearbejdet af Ugebrevet A4 og Kaas & Mulvad.

NYHEDER

Læs også:

Nej til svindel kostede jobbet efter 18 år