Der er netop faldet dom i Se og Hør-sagen. Den tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup og flere andre er blevet dømt for ulovligt at have overvåget kendte og kongeliges kreditkort.
Henrik Qvortrup er blevet idømt et år og tre måneders fængsel. Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste. Fem er andre dømte i sagen skal også aftjene samfundstjeneste.
Samfundstjeneste betyder, at personer, der dømmes for noget kriminelt, men som ikke har været personfarligt, arbejder gratis i offentlige institutioner eller hos organisationer og foreninger med almennyttigt formål.
På den måde undgår de dømte at komme i fængsel, og de kan derfor blive i egen bolig, hos deres familie og passe deres arbejde.
- De får frataget deres fritid, men ikke deres frihed, understreger Lene Skov, der er enhedsleder i direktoratet for Kriminalforsorgen.
Serverer kaffe og kage for ældre
Når man afvikler samfundstjeneste, kan man for eksempel sætte bøger på plads på et bibliotek, skrælle kartofler og gulerødder i et køkken eller rengøre toiletter i en kirke.
Samfundstjeneste er oftest inden for de fire hovedområder køkken-, pedel- rengørings- og havearbejde, forklarer Lene Skov.
Men der må ikke være profit i det arbejde, der bliver lavet.
- Hvis du er på et plejehjem, får du ikke med personlig pleje af beboerne at gøre. I stedet for hjælper du måske med at rydde ud efter aftensmaden, serverer kaffe for de gamle eller hjælper dem med at spise, siger hun til Avisen.dk.
"Tager ikke arbejde fra andre"
Inden de dømte kommer ud i samfundstjeneste, er de til en samtale hos en socialrådgiver i Kriminalforsorgen. Her finder de i fællesskab ud af, hvilken arbejdsplads de dømte vil passe bedst ind i.
- Vi kigger selvfølgelig på, hvem de er, og hvad har de af kompetencer. Men vores samfundstjenestesteder får ikke noget for det, udover at de får noget gratis arbejdskraft. De dømte tager ikke lønnet arbejde fra andre, for de kommer ikke 37 timer om ugen, men måske tre eller fire timer om ugen, understreger Lene Skov.
Blandt de dømte i Se og Hør-sagen er der flere journalister, og det kan godt få betydning for, hvilke opgaver de vil kunne hjælpe til med.
Var der tale om en skolelærer, ville man for eksempel se på, hvad vedkommende er god til. Det kunne være, at læreren kunne hjælpe med lektiehjælp på et krisecenter, fortæller Lene Skov.
- Biblioteker
- Centralkøkkener
- Foreninger
- Fritidscentre
- Genbrugsbutikker, som drives af hjælpeorganisationer
- Højskoler
- Idrætscentre og -haller
- Kirker og kirkegårde
- Kultur- og fritidscentre
- Medborgerhuse
- Museer
- Naturcentre
- Plejehjem
- Rideklubber
- Sportshaller
- Teatre
- Universiteter
- Vandrerhjem
- Varmestuer
Kilde: Kriminalforsorgen
Dømte kan godt komme med ønsker
Det er ikke sådan, at socialrådgiveren i Kriminalforsorgen uden videre sender de dømte et sted hen. Der bliver taget hensyn til den dømtes øvrige liv og arbejde, forklarer Lene Skov.
- Nogen kan måske bedst om aftenen, hvis de arbejder om dagen, og andre kan måske kun om dagen, hvis de har aften- og nattearbejde. Meningen er, at de skal kunne bevare deres arbejde, siger Lene Skov.
På samme måde kan man også gøre opmærksom på, hvis man gerne vil væk fra sit lokalmiljø.
- Hvis man bor i Dragør, er det de færreste, der er interesserede i at afvikle i Dragør Kirke. Det er fint, men man skal huske, at man selv betaler for transport frem og tilbage, siger Lene Skov.
Deler skæbne med mange andre
Henrik Qvortrup og de øvrige dømte er langt fra de eneste, der slipper for at komme i fængsel, fordi de i stedet giver noget tilbage til samfundet. I 2015 blev 4.366 personer dømt til samfundstjeneste, oplyser Kriminalforsorgen.
Hverken Danmarks Statistik eller Kriminalforsorgen har tal for, hvor mange der indtil nu er dømt til samfundstjeneste i år.
Fra 2014 til 2015 blev 40 procent flere end i 2014 idømt samfundstjeneste, fremgår det af tal fra Kriminalforsorgen. Stigningen hang sammen med, at straffeloven i maj 2015 blev ændret, så samfundstjeneste kunne anvendes til flere forskellige typer af kriminalitet.
Sidste år handlede 31 procent af dommene, hvor der blev idømt samfundstjeneste, om overtrædelse af færdselsloven.
Otte tidligere Se og Hør-medarbejdere og mediehuset Aller har været tiltalt i sagen om Se og Hørs uberettigede brug af personoplysninger:
Torsdag faldt der dom i den sidste del af sagen. De dømte er:
- Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup - 1 år og tre måneders fængsel. De tre måneder skal afsones, resten er betinget. Han skal desuden aftjene 200 timers samfundstjeneste.
- Tidligere chefredaktør Kim Henningsen - 1 års betinget fængsel. Han skal aftjene 200 timers samfundstjeneste.
- Journalisterne Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen - Fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste.
- Peter Bo Henriksen, IBM-medarbejder - 1 år og seks måneders fængsel. Hos Peter Bo Henriksen konfiskeres desuden 365.503 kroner.
Som den eneste af de dømte i Se og Hør-sagen har Peter Bo Henriksen valgt at anke dommen på halvandet års fængsel til landsretten. De fire andre dømte har alle taget betænkningstid.
Én af de tiltalte blev frikendt:
- Udgiverdirektør og fungerende chefredaktør Per Ingdal
To tiltalte og mediehuset Aller har tidligeretilstået deres rolle i sagen og fået deres dom.
- Aller fik 50 dagbøder á 200.000 kr - en samlet bøde på 10 mio. kr.
- Jourhavende/Nyhedschef Lise Bondesen fik seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste. Lise Bondesen er nu direktør og chefredaktør på Avisen.dk/UgebrevetA4.
- Redaktionschef Kim Bretov fik seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.