Amerikanske ledere prøver ihærdigt at overbevise borgerne om at blive vaccineret mod coronavirus.
Et af de mere kreative påfund har Ohio–guvernør Mike DeWine fremlagt, skriver Ritzau.
Den republikanske guvernør oplyser, at delstaten vil udlove en pengepræmie på en million dollar – godt seks millioner kroner – hver uge i fem uger.
Alle borgere over 18 år, som har fået mindst et stik, er med i konkurrencen.
Det er ikke kun landets borgere de amerikanske leder forsøger at lokke til vaccinecentrene.
Forleden kom det frem, at byens New Yorks borgmester, Bill de Blasio, vil lave pop-up vaccinestationer ved flere af byens seværdigheder.
Her vil han tilbyde turister en gratis vaccine fra Johnson&Johnson.
Det sker i et forsøg på at puste nyt liv i turisme-industrien i New York, der på grund af pandemien han mistet indtægter for 60 milliarder dollars, mens næsten 90.000 er blevet arbejdsløse.