Nogle mad- og drikkevarer sætter tydelige spor på regnskoven. Se, hvilke valg i supermarkedet, der er et skridt i den rigtige retning.
Regnskoven bløder. Men vores daglige indkøb kan faktisk være med til at påvirke, hvor meget der bliver fældet af den dyrebare regnskov.
Her kan du skære ned og skrue op for at efterlade et mere grønt aftryk.
1) Palmeolie
En af de helt store syndere i forhold til regnskoven er palmeolie. Arealerne med palmeolie findes på Borneo, i Vestafrika og i Latinamerika.
Man brænder ofte regnskov af for at gøre plads til plantagerne, fortæller tropebiolog Ida Theilade fra Københavns Universitet.
- Og det udleder enorme mængder CO2, hvilket vejer tungt på klimaregnskabet, siger hun.
For at komme færre produkter med palmeolie i indkøbskurven kan man skære ned på blandt andet industrimad, færdigretter og kiks.
Palmeolie bruges ofte som et billigt fyldstof, og det findes i rigtig mange af supermarkedets varer. For eksempel også i nogle typer shampoo, kosmetik og stearinlys.
Til gengæld er palmeolie en meget effektiv olie og afgrøde. Derfor lyder rådet fra miljøorganisationen Verdens Skove, at man skal gå efter produkter med certificeret palmeolie.
2) Rødt kød
Vi har hørt igen og igen, at det grønne valg er at skære ned på kødet - særligt af hensyn til CO2-udledningen.
Men det vejer faktisk også tungt i forhold til regnskoven. Det gælder særligt det røde kød, fortæller Gry Bossen, der er klimakoordinator i miljøorganisationen Verdens Skove.
- De kødprodukter, vi spiser i Danmark, er ofte opfodret på soja, som er dyrket på tidligere regnskovsområder. Og det er rigtig skidt, siger hun og tilføjer:
- Det har både forårsaget regnskovsfældning og overtrædelse af lokale folks rettigheder særligt i Sydamerika.
Mange køderstatningsprodukter som eksempelvis tofu er dog også baseret på soja. Så er det også skidt?
- Vi vil faktisk sige, at man godt kan indtage sojaprodukter. Det er mere effektivt at spise sojaen direkte, end hvis den skal igennem dyrene. Dyrene skal have mere soja at spise for at producere lige så meget protein, som du vil kunne få fra sojaen, forklarer Gry Bossen.
Der går især meget soja til at producere oksekød. Men der går også meget til høns og grise, som vi har mange af i Danmark.
3) Toiletpapir
Der er ingen grund til at fælde nye træer for at smide dem i toilettet, som Gry Bossen udtrykker det. Derfor anbefaler hun at vælge toiletpapir af genbrugspapir.
- Det gælder om at bruge træprodukter og produkter fra skoven så mange gange som muligt, siger hun og uddyber:
- Hvis træet først kan være en reol eller et bord i 20 år, derefter en spånplade og til sidst papir, så er det noget, der batter. Så vi skal have en bevidst forbrugskæde.
4) FSC-mærket
Når man skal købe træ- og papirprodukter som printerpapir eller notesbøger, kan man gå efter certificeringsordningen FSC. Det gælder også toiletpapiret.
- Det er den bedst mulige måde, der er tilgængelig lige nu, i forhold til at sikre, at man ikke laver alt for intensiv skovhugst og sikre balancen og biodiversiteten i skoven, fortæller Gry Bossen.
5) Kaffe, kakao og chokolade
Solkaffe eller skyggekaffe? Det er ikke noget, man normalt spørger efter i supermarkedet eller på kaffebaren. Men faktisk er skyggekaffe - som altså dyrkes i skyggen - en mere nænsom dyrkningsmetode for regnskoven.
Det dyrkes nemlig ofte på skovlandbrug, hvor man dyrker i flere lag.
- Så kan man have flere afgrøder og udnytte jorden bedre. Så kan man have høje træer med frugter, og nedenunder kan man dyrke kaffe. Og eksempelvis også slyngplanter op langs træerne som peberkorn eller vanilje, forklarer Gry Bossen.
Den dyrkningsmetode er ofte bedre for jorden, fordi jorden ikke bliver udpint for et bestemt næringsstof. Ofte vil man også plante nogle træer, som binder næringsstoffer fra luften til jorden.
Skyggekaffe er bedre end solkaffe, men det er stadig ikke en garanti for, at skoven ikke bliver fældet, bemærker Gry Bossen.
Når man køber kaffe, kakao og chokolade, kan man - udover økologicertificering - gå efter mærker som Rainforest Alliance og Bird Friendly-certificering, som sikrer mere biodiversitet i plantagen.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/