Det er efterhånden en kendt sag, at inflation og stigende energipriser er ved at slå bunden ud af mange familiers privatøkonomi.
Og når julen som bekendt koster mange penge, gør det bare sagen endnu sværere for økonomisk pressede danskere.
Der er dog hjælp at hente. Hvis man mangler mad til julen, kan man den 23. december via den frivillige forening “Stop Spild Lokalt” hente gratis overskudsmad til julen flere end 50 steder rundt omkring i landet. Der er tale om madvarer, som ikke fejler noget, men som på grund af udløbet datomærkning eller beskadiget emballage ikke kan sælges i butikkerne.
“Stop Spild Lokalt” gør opmærksom på, at uddelingen finder sted 23. december om aftenen, og at der højst sandsynligt bliver run på:
- Vi forventer, at der kommer rigtig mange mennesker i hele landet, da vi til dagligt har oplevet en stigning i brugere på 50 procent, lyder det fra stifteren Rasmus Erichsen, der etablerede foreningen i 2016 som 17-årig.
Mange danskere benytter sig allerede af muligheden for at hente gratis overskudsmad via organisationens 26 faste “madoaser”, hvor en stor mængde frivillige dagligt sørger for at hente overskudsmaden i de lokale butikker og supermarkeder og uddeler til trængende.
Ifølge “Stop Spild Lokalts” hjemmeside uddeler foreningen dagligt ca. 30 tons overskudsmad, som ellers ville være havnet i containere og skraldespande.
Herunder kan du se listen af steder, hvor der uddeles julemad. Brug linket her for at finde den lokale Facebook-side og flere oplysninger.
- Nakskov
- Hjørring
- Svendborg
- Kalundborg
- Hvidovre
- Ringsted
- Rødovre
- Ballerup
- Aalborg
- København (Østerbro)
- Odense
- Vollsmose
- Aarhus
- Frederikshavn
- Varde
- Høng
- Gørlev
- Halsnæs
- Thisted
- Nykøbing Mors
- Jyderup
- Nexø
- Aabenraa
- Tønder
- Hillerød
- Nykøbing Falster
- Rønne
- Dianalund
- Glostrup
- Fredericia
- Frederikssund
- Jægerspris
- Hobro
- Vesthimmerland
- Løgstør
- Køge
- Glostrup
- Esbjerg
- Ringkøbing
- Nykøbing Sjælland
- Næstved
- Herlev
- Viborg
- Albertslund
- Korsør
- Egedal
- Slagelse
- Skælskør
- Farum
- Vojens
- Tommerup
- Greve
- Middelfart
- Roskilde
- Nyborg
- Silkeborg