Nu kommer regnen - og der kommer meget af den.
I hvert fald hvis man befinder sig i det østlige Danmark, hvor der fredag eftermiddag er risiko for skybrud.
Ifølge TV2 Vejret er luften over den østlige del af landet meget fugtig, hvilket betyder, at der kan dannes kraftige byger over især Sjælland, når skyerne bevæger sig mod nord i løbet af eftermiddagen.
Ifølge TV2 Vejret er der stor sandsynlighed for, at nedbøren vil være så kraftig, at der kan blive tale om skybrud på dele af Sjælland og i hovedstadsområdet, hvilket kan resultere i oversvømmelse og akvaplaning.
Følg udviklingen på TV2 Vejrets nedbørsradar her.