Det skulle have været en hyggelig markering af Mors Dag for de omkring 400 fremmødte, men det eneste der er tilbage er blodigt tøj, skudhuller og politibetjente.
Tre ukendte gerningsmænd åbnede ild mod paraden, der blandt andet bestod af børn. 19 personer blev sårede, dog er ingen af dem i livsfare.
Politiet har endnu ikke klarlagt motivet for skyderiet, men de mener, at rivaliserende banders kamp om territorie kan være årsagen.
Den amerikanske by New Orleans er hårdt plaget af vold, bandekriminalitet og social problemer. Situationen er blevet stadig værre, siden dele af byen blev ødelagt af orkanen Katrina i 2005.
/ritzau/