Den weekend, vi lige er kommet ud af, var kold og våd. Men to danskere fik alligevel noget at varme sig på – de kan nemlig se frem til snart at få en million kroner ind på bankbogen.
De to havde spillet Lotto, og selv om ingen ramte de rigtige vindertal, blev der alligevel uddelt en million til dem hver takket være Danske Spils Millionærchancen.
Den ene nybagte millionær kommer fra Gentofte Kommune og har spillet med via abonnement.
Den anden har købt sin kupon i en fysisk butik, nærmere bestemt Min Købmand i 9631 Gedsted.
– Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.