Flere borgere i Slagelse-området klager over at få kvalme og dårlig mave efter at have drukket almindeligt postevand.
Forsyningen er nu i gang med at undersøge årsagen til forureningen og sikre, at vandet er sikkert igen.
Der er også meldinger om, at nogle borgere har oplevet ændringer i smag eller lugt af vandet.
Det skriver TV2 Øst.
Det er usikkert, hvor længe borgerne har oplevet ubehag ved at drikke vandet fra hanen, som beskrives "decideret klamt".
- Jeg bliver ikke syg, men får bare kvalme, fortæller Tanja Stechnij-Røngaard, som bor i det vestlige Slagelse.
Forsyningsselskabet Envafors er forundret over borgernes oplevelser, men er i gang med at undersøge sagen nærmere.
- Alle vores vandanalyser ser fine ud, så vi har ingen grund til at tro, at der er noget galt med vandet. Vi laver både analyser på vandværket og ude på ledningsnettet, så jeg kan ikke sige, hvad årsagen er, siger Envafors' driftsleder for drikkevand i Slagelse, Frederik Jørgensen.
DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen peger på, at årsagen måske kan findes andre steder.
- Det kunne være interessant at undersøge, om der er nogle installationer i huset, som beboerne selv har sat op - eller om alle i husstanden oplever det samme.
- Hvis der nu er nogle stoffer i vandet, som nogle er mere følsomme over for end andre, siger han.