* En robust dansk økonomi:
Annette Vilhelmsen vil have fokus på statens underskud og den offentlige gæld. Den offentlige sektor skal være et nødvendigt grundlag for den private sektor. Og SF skal have stor fokus på at skabe job. Reguleringen af finanssektoren skal skærpes.
* Ressource- og klimaudfordringen:
Danmark skal blive bedre til at udnytte verdens ressourcer, som bliver færre og færre. Danmark skal i fremtiden "blive bedre til at fremstille mere med mindre" og eksportere vores viden om, hvordan man "undgår spild af energi, vand og materialer til hele verden".
* Sundhed:
Øget lighed i forhold til sundhed, da de rigeste danskere lever længere end de fattigste. Der skal være lige behandlingsmuligheder, hvad enten man "lider af åbent benbrud eller har et knækket sind". Derfor skal psykiatrien løftes.
* Uddannelse:
Alt for mange får ikke en uddannelse, og SF skal ifølge Vilhelmsen arbejde for at "opgør med den negative sociale arv". Det skal blandt andet ske ved en indsats i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.
* Værdier:
SF skal "fremme og forsvare" kerneværdier som ytringsfrihed, frisind og demokratiske grundprincipper: Danmarks skal "være en nation, der vil verden" og ikke gemme sig "bag grænsebomme og være berygtet for nedladende holdninger til fremmede kulturer og religioner".
/ritzau/