Vores rødbedefarvede pas er et eftertragtet et af slagsen. Men desværre ikke det stærkeste globalt. Det London-baserede firma, Henley Passport Index, opdaterer hvert år de mest rejsevenlige pas i verden.
Altså de pas, hvor du kan rejse flest steder hen i verden uden først at have søgt om et visum.
Og der er meget stor forskel. På en delt førsteplads ligger nemlig pas fra Japan og Singapore. Har du et sådan, kan du rejse til ikke færre end 192 lande uden at søge om visum. I bunden ligger det afghanske pas, som kun giver adgang til 26 lande uden visum.
Firmaets opgørelser er bl.a. oplysninger fra IATA, Den internationale transport organisation, som har givet data til firmaet lige siden 2006. Og naturligvis har der været nogle forskydninger igennem tiden – ikke mindst på grund af Covid-19, som har forskubbet nogle lande fra deres pladser i forhold til sidste år.
Og hvor ligger Danmark så henne på listen? Ikke så tosset endda. Vi deler fjerdepladsen med Østrig og kan i dag rejse til 188 destinationer/lande uden visum. Det er klart de europæiske lande, som dominerer top 10.
De stærkeste pas:
1. Japan, Singapore (192 destinationer)
2. Tyskland, Sydkorea (190)
3. Finland, Italien, Luxembourg, Spanien (189)
4. Østrig, Danmark (188)
5. Frankrig, Irland, Holland, Portugal, Sverige (187)
6. Belgien, New Zealand, Schweiz (186)
7. Tjekkiet, Grækenland, Malta, Norge, Storbritannien, USA (185)
8. Australien, Canada (184)
9. Ungarn (183)
10. Letland, Polen, Slovakiet (182)
De svageste pas:
109. Nordkorea (39 destinationer)
110. Nepal, Palæstina (37)
111. Somalia (34)
112. Yemen (33)
113. Pakistan (31)
114. Syrien (29)
115. Irak (28)
116. Afghanistan (26)