Kina har afsløret sit nyeste højhastighedstog med navnet CR450.
Og der er en grund til det navn. For det svarer til tophastigheden: vanvittige 450 km/t, som dermed gør det til verdens hurtigste.
Det slår Kinas eget tog fra 2017, CR400, som kunne nå hastigheder omkring 350 km/t.
CRRC Changchun Railway Vehicles and CRRC Sifang Co., Ltd. har produceret toget, og de hylder deres egen bedrift for især dens gode økonomi mht. brændstof (som er el), dens lydløse kørsel, gode bremser og passagerkomfort.
Kina er klart i førersædet, når det kommer til avanceret togdrift og udbygning af jernbanenet.
Landet har over 160.000 km. jernbane, hvoraf de 46.000 km. er højhastighedsbaner.
Og togdrift er det bedste alternativ til flytrafik, når man taler om destinationer på max. 1.000 km.
Kina har investeret miliarder i deres højhastighedstog, som Frankrig var pionerer for med deres TGV-tog allerede i 1980'erne. Også Japans Shinkansen har stor succes med at bringe indbyggere fra by til by hurtigt og sikkert og med et minimum af CO2-udledning i forhold til alternativet: fly.
Se hvor hurtigt det går, når et højhastighedstog kører forbi: