Over hele verden er ens pung blevet lidt "fladere". Leveringsvanskeligheder af varer, tårnhøje priser på brændstof, el og transport og den højeste inflation registreret i fem år, gør det hele lidt mere surt.
Og det gør dagligdagen i verdens store metropoler så meget dyrere end, hvis man bor ude på landet. Selv om brændstof og el koster det samme her.
Economist har netop publiceret deres store rapport over verdens dyreste byer, hvor de tager alt fra indkøb af dagligvarer, offentlig transport, biografbilletter, parkering, service-tjenester og meget mere, men ikke boligpriser.
Og ikke så mærkeligt, så kommer vores egen hovedstad ind som en "flot" nummer 8 over verdens dyreste byer.
Undersøgelsen er den største til dato, hvor ikke mindre end 173 byer verden over er blevet sammenlignet.
Nummer et på listen er sidste års nummer fem: israelske Tel Aviv. Her er alle priser eksploderet og den stærke israelske valuta over for en svagere dollarkurs gør ikke det hele meget bedre – tværtimod.
Her er de dyreste byer
1. Tel Aviv, Israel
2. Paris, Frankrig/Singapore (delt 2. plads)
4. Zürich, Schweiz
5. Hong Kong
6. New York City
7. Geneve, Schweiz
8. København, Danmark
9. Los Angeles, Californien
10. Osaka, Japan
11. Oslo, Norge
12. Seoul, Sydkorea
13. Tokyo, Japan
14. Wien, Østrig/Sydney Australien (delt 14. plads)
16. Melbourne, Australien
17. Helsingfors, Finland, London, England, Dublin, Irland, Frankfurt, Tyskland og Shanghai, Kina (delt 17. plads)