Der laves mange lister over, hvilke byer, som er dyrest, dårligst, bedst, smukkest og meget mere. Men en af dem, som regnes for at være pålidelig, er Time Out's store World's best Cities-liste.
Især fordi den er en brugergenereret liste, hvor 20.000 mennesker over hele verden er blevet spurgt om, hvilken by, som dels er bedst at bo i, men også at besøge som turist.
Her er Top-10 af de bedste byer:
Foto: VistBritain
* 1
Edinburgh. Den skotske hovedstad kommer overraskende ind som den skønneste by i verden, og en af grundene er, at den er meget nem at komme rundt i. Man kan gå til det meste og se de mange historiske og imponerende bygningsværker.
Også indbyggernes venlighed og gæstfrihed var med til at sende byen til tops.
Foto: Scanpix
* 2
Chicago. Den imponerende storby snupper sølvmedaljen. "The windy city", som den bliver kaldt, får mange points for nattelivet og dens mange barer og kulturelle tilbud. Kæmpebyen i Michigan får også points for dens smukke arkitektoniske bygninger.
Foto: Scanpix
* 3
Medellin. Den havde man nok ikke lige set komme.... Den columbianske storby, som blandt de fleste i verden nok mest er kendt som narkokongen Pablo Escobars hjemby har de seneste år forvandlet sig fra at være en voldelig narko-by til en by, som "det er værd at besøge for dens livlighed, mange barer og fantastiske natteliv", som der står i anmeldelserne.
Også indbyggernes ildhu og forandringsvillighed får den op på tredjepladsen.
* 4
Glasgow. Endnu en skotsk by kommer ind på en flot plads. Den bliver beskrevet som den "venligste by i verden". Ydermere er den en af de billigste byer på listen.
* 5 og 6
Amsterdam og Prag. Begge byer fik lige mange points, og de scorede højt for deres arkitektur og infrastruktur.
* 7
Marrakesh. De seneste år har den nordafrikanske by nydt godt af turismen, og den bliver især rost for, at være den by, hvor "man nemmest kan møde nye mennekser - lokale som turister".
* 8.
Berlin. Bliver rost for både dens kulturelle liv og natteliv.
* 9
Montreal. Får ros for den kunstneriske tilbud og smukke placering.
Foto: Scanpix
* 10
København. Ta'daaa, vi nåede lige at komme med på den prestigefulde liste i år. København scorer højst af alle på sin bæredygtighed, og så bliver den rost for sin nemme måde at komme rundt i på cykel. Også nattelivet og ikke mindst restaurant-livet giver vores hovedstad mange points.
Det store tilbud af udlejningsbåde, havnebade og hvordan vi har integreret havn og by er også en del af roserne til København.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.