Rejsemagasinet TimeOut har i en lang årrække kåret verdens fedeste kvarterer, og der er tidligere fundet plads til både Vesterbro og Nørrebro, der såmænd blev kåret som nr. 1 i 2021.
I år har det britiske rejsemagasin ikke fundet plads til danske bydele blandt de 38 fremhævede steder Men skal du ud at rejse til nogle af byerne på listen, kan det være, at du skal svinge forbi en af disse bydele, som ifølge magasinet er et besøg værd på grund af deres “kultur, fællesskabsånd, natteliv og mad og drikke”.
Top 10 over de mest coole kvarterer i verden:
- Notre-Dame du Mont, Marseille, Frankrig
- Mers Sultan, Casablanca, Marokko
- Pererenan, Bali, Indonesien
- Seongsu-dong, Seoul, Sydkorea
- Kerns, Portland, USA
- Stokes Croft & St Paul's, Bristol, Storbritannien
- Chippendale, Sydney, Australien
- Principe Real, Lissabon, Portugal
- Glória, Rio de Janeiro, Brasilien
- Windsor, Melbourne, Australien
Kilde: TimeOut
Listen er udarbejdet af magasinets globale netværk af redaktører, skribenter og bidragydere.