Der er en gruppe af vælgere, der er i særligt høj kurs. Vi kalder dem tvivlerne. Og der er mange af dem, spredt over hele det politiske spektrum.
Ifølge en måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 2.322 repræsentativt udvalgte vælgere, er 1.142, altså næsten halvdelen, i tvivl om, hvor de skal placere deres kryds den 18. juni.
Blandt dem har otte ud af ti en rimelig idé om, hvilket parti der fortjener deres gunst. De er bare ikke helt sikre. Måske træder de et skridt til den ene side; måske et skridt til den anden. Og måske gør de bare det, de gjorde sidst. For sådan gør vælgere tit, understreger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Det betyder ikke, at de er villige til at hoppe fra den ene blok til den anden. Men attraktive for de enkelte partier; det er de.
Og så er der dem, der er helt blanke og erklærer, at de ikke aner, hvilket
parti de vil stemme på.
Hvem er så disse attråede tvivlere, der i sidste ende kan afgøre valget?
Målingen fra Analyse Danmark fortæller os om deres alder, deres bopæl, om de er i arbejde eller ej – og i givet fald om de arbejder i den offentlige eller den private sektor. Og så fortæller den os i øvrigt noget om, hvilke emner, de mener, skal stå øverst på den politiske dagsorden.
De data fra målingen har vi brugt til at skitsere fire typer tvivlere.
Skitserne har vi forelagt to valgforskere, hvorefter tre livsstilseksperter har sat lidt mere kød på vores skeletter.
På den baggrund tegner A4 et portræt af fire typiske tvivlere fra den i øvrigt meget sammensatte gruppe af vælgere, som stadig ikke har besluttet sig.
Sig hej til Mai-Britt, Patrick, Ole og Sofie!
Mai-Britt: Pædagogen fra Slagelse
’Hvorfor er politikerne mere optagede af økonomi end mennesker? Her har jeg sat min lid til en rød regering, og så fører den bare blå politik!’ Det er den tanke, der optager Mai-Britt. Hun arbejder på fuld tid i en stor dagsinstitution i Slagelse og er godt træt af, at der stadig ikke er blevet gjort noget ved de minimumsnormeringer. Og ikke nok med det. Mai-Britts veninder i skolevæsenet brokker sig ustandseligt over, hvor meget deres arbejdsbyrde er vokset efter skolereformen. Ham Bjarne Corydon er da også bare en rigtig ulv i fåreklæder. Og har han ikke lige pillet lidt rigeligt ved den danske model?
I nyhederne hører man ustandseligt om uhyrlige forhold på de danske hospitaler. Er det offentlige velfærdssystem ved at bryde fuldstændig sammen eller hvad?
Mai-Britt bor i en lejlighed med sine to halvstore børn på ni og tolv. Meget af hendes tid går med at være mor og sørge for mad på bordet. Men hun finder nu også tid til sin store passion: bagning. Noget af det bedste, Mai-Britt ved, er at synke ned foran tv’et og se ’Den Store Bagedyst’. Hver gang tænker hun, at hun burde stille op med sine luftige chokoladeboller, som veninderne er så vilde med. Hendes lejlighed på 80 kvadratmeter går lige akkurat for nu. Men snart bliver den ældste træt af at have lillebror i underkøjen. Hvad hulen gør man så? Det er ikke ligefrem den store indkomst, en enlig pædagog jonglerer med. Der er dårligt råd til andet end en sommerferie i kolonihaven og karameller i julesokkerne.
Mai-Britt cykler til arbejde, men det er en stor udgift at købe buskort til de to børn hver måned. Priserne suser bare i vejret for hvert år. Og rejsekortet fungerer jo bare ikke. Mai-Britt holder et stramt madbudget. Selvom hun elsker god mad og gerne vil købe økologisk, så må hun begrænse Ø-mærket til æg og mælk. Heldigvis har Netto rigtig mange gode madvarer, der er til at betale.
For Mai-Britt har det nære stor betydning i livet. Hun elsker at gå i blomst med ungerne foran tv'et eller mødes med veninderne til rødvin og kagleri, hvor de aldrig bliver trætte af at give mænd en ordentlig tur. Nøøøj, hvor de får! Selvom politikerne nu også har noget af skylden for, at mændene ikke hjælper mere til. Hvad skete der med alle regeringens løfter om ligestilling og mere barsel til mænd?
Som 43-årig har Mai-Britt arbejdet som pædagog i snart 20 år. Pyha, man bliver helt træt ved tanken ...
I den tid har hun følt, at der er sket forringelser efter forringelser på hendes område. Da hun ved sidste valg satte sit kryds ved SF, troede hun på, at skuden nu ville vende. Men tværtimod! Mai-Britt er meget i tvivl om, hvor søren hun skal sætte krydset ved det kommende valg. Hun kunne aldrig finde på at stemme blåt. Men det føles nærmest som om, at hun skal vælge mellem to onder. Godt nok snakker de røde partier meget om børn, velfærd og sundhedsvæsenet, men Mai-Britt føler kun, det er gået én vej, og det er ned af bakke. Derfor kunne hun også godt finde på at stemme blankt i protest mod hele systemet.
Alligevel virker hende Pia Olsen Dyhr som en, der forstår alle os i omsorgsfagene. Det samme gælder Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Måske en af dem ender med at få et kryds ...
Vejen til Mai-Britts stemme: Flere pædagoger i daginstitutionerne, flere varme hænder i sundhedsvæsenet og mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Lempelser på dagpengereglerne vil også appellere til Ma-Britt.
Patrick: Sælgeren fra Hovedstaden
’Det er sgu da utroligt, at man skal rippes for den løn, man selv har noklet for, bare så andre kan hygge sig på overførselsindkomster! Hvad år jeg egentlig for mine skattekroner? Et ubrugeligt sundhedsvæsen og koler, der er langt under gennemsnittet i Europa?’
Selvom Patrick er okay tilfreds med, hvordan hans liv har formet sig, så forstår han ikke rimeligheden i det danske velfærdssystem. Han har knoklet sig gennem fem år på CBS, hvor det kun var festerne, der gjorde det kedsommelige studie udholdeligt. Bagefter har han
arbejdet sig op som key account manager i en af landets store koncerner.
Patrick er altid gået efter guldet. Lige siden skoletiden har han drømt om at spille med de store drenge. Men her går man hver dag og hjælper med at gøre Danmark rigere, og hvad får man så som tak? Et kæmpe skattetræk og en regning fra DR licens ... Jesus Christ!
Lige siden Patrick var ung, har han arbejdet. Det ligger i hans DNA. Men selvom arbejdsdagene i handelskoncernen er lange, prioriterer han også fodboldrejserne og byturene med gutterne.
Det var faktisk på en bytur, han mødte en køn blondine fra Solrød. De fik hurtigt sat ring på det og holdt et traditionelt bryllup. Kort efter kom først det ene, så det andet barn. For at skabe en fornuftig base for familien har Patrick investeret i et lille parcelhus i Greve. Selvom han ikke tjener i nærheden af, hvad, han selv synes, han er værd, forsøger familien alligevel at holde et vist niveau derhjemme. Eller ... det står konen for.
Patrick forstår sig ikke på alt det der huslige. Han betaler de store regninger og sørger for, at familiens Renault stationcar står snorlige. Patrick havde ellers drømt om noget lidt frækkere end sådan en børne-container. Det skal jo se hæderligt ud, når man kører ind i indkørslen.
Men konen fik som sædvanlig sin vilje.
For Patrick er det vigtigt at tage sig godt ud, og han holder øje med sit BMI. Særligt nu hvor han træner til Copenhagen Marathon for andet år i træk. Han elsker også at slappe af foran fjernsynet til Champions League og andre vigtige sportsevents. Mellem arbejde og fritidsbeskæftigelserne er der ikke meget tid til nyheder og den slags. Et hurtigt overblik på nettet, jo. Men der er for meget klynk og snak i dansk politik. Der er så mange, der synes, de har det så hårdt, men ikke gør en skid for at ændre det. Det skal samfundet gøre.
I det hele taget er der meget galt med det danske velfærdssamfund. Det er hele indstillingen, den er gal med. Patrick kan ikke se pointen i at hælde endnu flere penge ned i et bundløst hul, når han i forvejen betaler topskat og arbejder røven ud af bukserne. Hvorfor ikke vende det om? Hvorfor ikke sætte skatterne ned og give folk deres egne penge mellem hænderne? Så ville de have råd til selv at betale for deres velfærd. For Patrick er skattepolitikken afgørende for, hvor han sætter sit kryds.
Men også erhvervspolitik og vækst optager ham. Det burde politikerne i det hele taget nteressere sig mere for. Ellers bliver Danmark jo bare overhalet af udlandet – hvis det da ikke allerede er sket! Måske skulle man bare rykke teltpælene op og tage det sælgerjob i London ...
Alligevel ser Patrick et lille håb i Liberal Alliance, som han har stemt på, lige siden de kom på banen. I det mindste prøver Anders Samuelsen at skubbe lidt til strukturerne. Men det er eddermame op af bakke. Hold kæft, hvor er han træt af politikerne og deres uduelighed. Al den
ballade, der følger Lars Løkke som en gammel ekskæreste, man ikke kan blive fri fra. Han virker sgu lidt tøset. Hvis de dog bare havde fundet en anden kandidat, der havde lidt mere
pondus og turde gøre noget radikalt ved skattesystemet ...
Vejen til Patricks stemme: Lavere topskat, bedre vilkår for erhvervslivet og flere private rbejdspladser. Færre flygtninge og større krav til dem, der kommer ind, appellerer også til Patrick.
Ole: Pensionisten fra Aabenraa
Ole har for længst sagt farvel til kollegerne nede på havnen, hvor han har rbejdet med fiskeri i 40 år. Et velfortjent farvel må man nok sige, for Oles yg er slidt godt skæv. om 70-årig tilbringer han mest sine dage med at se tv hjemme i stuen, ens hans kone Grethe tøffer rundt i køkkenet og rigger lidt sødt an.
’Hvad skal der dog blive af os, når hun ikke længere kan lave mad og sørge for os?’ tænker Ole: ’Er det så bare plejehjem, hvor man kan få lov at rådne op alene?’
Ole kan ikke forstå, at han bare bliver skubbet ud af fællesskabet som en gammel, brugt gummistøvle. Efter alle de års hårdt arbejde, hvor han troligt har betalt sin skat. Som om vi gamle bare er en byrde. Og børn og børnebørn har alt for travlt med sig selv til at tage sig af os. Gudfader bevares. Sådan var det i hvert fald ikke i gamle dage!
Ole og Grethe bor i en ældrebolig i et lejlighedskompleks i Aabenraa. Her har de boet hele deres liv, og her føler de sig hjemme. Selvom det godt nok er blevet mere utrygt med alle de asylcentre, der vælter frem. Og man hører jo hele tiden om hjemmerøverierne, som der bare bliver flere og flere af. Det ville være rart, hvis man bare genindførte grænsebommene, så der kom lidt mere kontrol på det der.
Ole læser lokalavisen i Aabenraa og alle de tilbudsaviser, der kommer ind af brevsprækken. Han kan bedst lide at orientere sig lokalt, for det er trods alt her, han bor og kommer fra. Hvad skulle han dog bruge nyheder om København til? Ikke en døjt. Ole har heller ikke mange penge at rutte rundt med, så det handler først og fremmest om value for money.
Ole og Grethe tager jævnligt en tur over grænsen for at købe billigt ind. Ellers kan de bedst lide at være hjemme, hvor Grethe fylder stuerne med den liflige duft af brun sovs. Åh, hvor Grethes hjemmelavede farsbrød g smager, så englene synger! DET gør det stadig umagen værd at kravle ud af sengen om morgenen. Særligt når man også kan se frem til en god dansk klassiker med Dirch Passer i fjernsynet om aftenen. DET er kultur!
Som tidligere arbejder har Ole altid stemt socialdemokratisk. Ligesom de andre på havnen. Engang kæmpede partiet for arbejderne og for velfærden. Men noget i verden har ændret sig. Pludselig kom der flere og flere udlændinge over grænserne, og med kriser og besparelser forsvandt meget af den velfærd, som Ole havde set frem til at nyde på sine ældre dage.
I stedet for at skattekronerne gik til os danskere og sikrede, at alle havde et arbejde, så ryger både penge og job til folk udefra. Det kan give Ole rynker i panden. Derfor sætter han nu sit kryds hos Dansk Folkeparti. De vil i det mindste os gamle og sætter danskerne forrest! Selvom Ole da hellere så en anden statsminister end Lars Løkke, så har han tillid til Kristian ThulesenDahl. Han virker som sådan en god og pålidelig mand!
Men det er nu altid med en lidt rystende hånd, at Ole sætter sit kryds. Hans gamle ocialdemokratiske hjerte fryser, når Liberal Alliance snakker om at privatisere velfærden fuldstændig. Som om vi gamle har råd til privathospitaler og privat hjemmepleje! Omvendt er det ikke fordi, de ældre og syge har fået det bedre under Helle. Men hvis der kommer mere bøvl med ham Løkke og alle hans bilag, så er Helle måske alligevel et bedre valg.
Det bedste ville nu alligevel være, hvis DF blev Danmarks største parti ogkom i regering!
Vejen til Oles stemme: Mindre indvandring og sværere adgang til sociale ydelser for østarbejderne. Bedre vilkår for de ældre er også centralt for Ole. En højere folkepension ville gøre godt.
Sofie: Den studerende fra Holstebro
Sofie er endelig sluppet væk fra sin dødssyge barndomsby og flyttet til hovedstaden. Eller, i hvert fald næsten. Sidste år startede hun på Aarhus Universitet, hvor hun læser medievidenskab. Og Gud, hvor er det verdens fedeste! Det vrimler jo seriøst med lækre fyre! Godt nok er de lidt i undertal på Uni, men man kan dårligt gå ned af en gade, uden at bumpe ind i en flok totalt smarte drenge, der bare har tjek på den gode stil. Ikke ligesom dem derhjemme.
Sofie er lige fyldt 22 år og føler endelig, at livet for alvor har fået fart over feltet. Selvom studiet kræver, at hun læser flere timer hver dag for at holde karakterniveauet højt, så har hun bare fået så meget fornyet energi af alt det spændende, der sker omkring hende. Nye venner, fede fester,masser af festivaler og flotte drenge, der får hjertet til at slå hurtigt. Totalt YOLO! Hun kan slet ikke vente til Skanderborg-festivalen, hvor hun skal
drikke sig hønefuld med veninderne.
For Sofie er det vigtigt at se godt ud. Derfor træner hun i Fitness World, cykler alle steder hen og sørger for at spise sundt. Men billigt, for der er en grænse for, hvad man lige har råd til på en SU. Derfor bliver det heller ikke til meget mere end en caffe latte, når hun hænger ud med vennerne ede ved Åen i Aarhus. Gudskelov for H&M! Så behøver man da ikke igne en total idiot, selvom man er fattig.
Sofie bruger også meget tid på at se serier på HBO Nordic og er afhængig af hele tiden at være online på de sociale medier. Det er her hun får de væsentligste nyheder om, hvad der sker i verden omkring hende. Selvfølgelig handler det mest om vennerne og sjove videoer med kattekillinger. De er totalt LOL. Men nogle gange bliver der også delt links om uddannelsespolitik, katastrofer i verden eller demonstrationer og underskriftindsamlinger, man bør støtte op om. Sofie vil nemlig gerne hjælpe de fattige i verden. Hun har bare ikke tid til politik med alt det andet, der fylder i hendes liv.
Derfor har hun heller ikke helt tjek på, hvad de forskellige partier egentlig vil. Når hun endelig ser en af de der politikere udtale sig i tv, så siger de ligesom ingenting. Det hele lyder bare som typisk politikersnak, man slet ikke kan stole på. Politikere er så glatte, at man bare får kvalme af det! Den der serie House of Cards er garanteret helt vildt tæt på virkeligheden.
Det er først nu, Sofie for alvor skal tage stilling til politik. Ved sidste valg var hun på studietur og stemte slet ikke. Men hun har svært ved at forholde sig til arbejdsmarked, dagpenge og alt det andet, de snakker om. Det eneste, hun bare ved, er, at Lars Løkke er pilrådden, og at Helle sælger totalt ud!
Sofie synes, at både Enhedslisten og Alternativet har fat i noget. De virker ikke som sådan nogle gamle, sure jakkesæt, men som nogle, der faktisk vil gøre Danmark mere grønt og økologisk, skabe gode forhold for alle de studerende og gøre noget for mangfoldigheden og kulturen. De er heller kke så fremmedfjendske, som både de blå og nu også cialdemokraterne virker.
En del af drengene fra Holstebro er helt besat af Liberal Alliance. De tror,at LA er seje, fordi de alle sammen går i dyre jakkesæt og ser veltrænede ud. Men dem kunne Sofie aldrig finde på at sætte kryds ved! De er helt sikkert ligeglade med det mishandlede kød i køledisken ...
Hvor Sofie ender med at sætte sit kryds, ved hun ikke. Godt nok virker Johanne Schmidt Nielsen totalt sej. Hun tør i det mindste være ærlig og tænke lidt ud af boksen! Hvis hun dog bare kunne blive statsminister i stedet for Helle, det sure løg ...
Men ærlig talt, hvor meget betyder det overhovedet, hvad man stemmer? Er politik ikke bare en stor gang løgn og latin? Vejen til Sofies stemme: Visioner og nye løsninger – særligt på
spørgsmål om miljø og bæredygtighed. Højere SU – især til de studerende, der ikke har rige forældre – og flere og bedre ungdomsboliger appellerer også til Sofie.
Kilder: Portrætterne af de fire arketypiske vælgere er skrevet ved hjælp af datasættet fra Analyse Danmark, interview med livsstilseksperterne Henrik Byager, Christine Feldthaus og Flemming Møldrup samt et glimt iøjet.