Når man er ung, må rigtig mange kæmpe med urenheder i huden. Men det er der faktisk også en del voksne, der gør. Omkring 20 pct. af den voksne befolkning må faktisk kæmpe med bumser efter teenageårene, skriver Prevention.com.
Og samtidig må man også tage kampen op med de rynker, der langsomt er ved at dukke op.
Læs på Soendag.dk, hvorfor vi får rynker, og hvad du kan gøre for at holde dem væk
Der er dog gode nyheder, hvis du kæmper med begge problemer, for der findes faktisk produkter, der bekæmper både akne og rynker.
Du skal blot kigge efter disse to ingredienser i produktet:
Mod akne
’Her skal du kigge efter ingrediensen salicylsyre. Den er nemlig med til at fjerne døde hudceller, så de ikke tilstopper porerne og bliver til urenheder. Andre gode ingredienser mod akne er svovl og benzoylperoxid, der er gode mod urenheder, som kommer fra bakterier i huden. Det er dog ikke altid, det er så effektivt mod udbrud, der er hormonelt betingede,’ forklarer Diane Walder, der er læge og dermatolog i Miami.
Hold dig desuden til oliefrie cremer med glycerin og hyaluronsyre, som giver fugt uden at tilstoppe.
Kender du disse 6 myter om uren hud? Læs om dem på Soendag.dk
Mod rynker
Her skal du gå efter retinoider – ofte står det som retinol på produkterne – som er et A-vitamin.
’Retinoider stimulerer kollagenproduktionen og får huden til at fremstå fastere og mindre rynket,’ siger Diane Walder.
Du kan også gå efter peptider, der får hudcellerne til at øge kollagenproduktionen.
Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media