Modellen Agyness Deyn har fået æren af at spille rollen som stripper i den engelske filmatisering af Pusher.
Det skriver The Evening Standard.
I rollen som stripperen Flo har den 28-årige fotomodel fra Manchester farvet sit hår sort.
Arbejdet med filmen var noget særligt for hende.
"Da vi lavede Pusher i sommer, havde jeg det som, 'det er det her, jeg er skabt til at lave'. Jeg elskede det, og det var vildt, at jeg var i stand til det. Jeg vil lave så meget som muligt - film, teater, hvad som helst," siger Agyness Deyn til The Evening Standard.
Den oprindelig danske version af gangster-filmen blev et gennembrud for både Nicolas Winding Refn og skuespilleren Kim Bodnia.
Kim Bodnia spillede hovedrollen som pusheren Frank, og Laura Drasbæk spillede Vic, Franks kæreste, som har arbejde som luksusluder og stripper.
Den første Pusher-film kom i de danske biografer tilbage i 1996, mens den engelske ventes at blive frigivet for publikum inden året er omme.
Kilde: The Evening Standard