* Anders Fogh Rasmussen (V): Blev i 1992 afsat som skatte- og økonomiminister på grund af kreativ bogføring og vildledning af Folketinget. Senere lykkedes det ham alligevel at blive partiformand i Venstre, statsminister og senest generalsekretær i Nato.
* Ritt Bjerregaard (S): Gik i 1978 af som undervisningsminister efter at have boet for dyrt på Hotel Ritz i Paris. Året efter gjorde hun comeback som minister på socialområdet og blev desuden gruppeformand i S. Ledelsen kritiserede dog hendes valg af lejlighed i København, og i 1991 trådte hun tilbage for siden at blive henholdsvis EU-kommissær, fødevareminister og Københavns overborgmester.
* Morten Messerschmidt (DF): trådte i 2007 ud af DF efter anklager i pressen om, at han havde heilet og sunget sange af nazistisk observans i Grøften i Tivoli. I 2009 blev han renset efter at have vundet retssag over B.T. Messerschmidt er i dag medlem af EU-Parlamentet for DF.
* Henriette Kjær (K): Mistede sin post som social- og ligestillingsminister, da det i 2005 blev afsløret, at hun og hendes mand havde ubetalte regninger. Tre år senere gjorde hun comeback som gruppeformand og politisk ordfører hos de konservative. Kjær er i dag ude af politik på grund af fortsat rod i privatøkonomien.
* Ole Stavad (S): Beskyldninger om at Ole Stavad var involveret i sag om ulovlige skattefradrag til Spar Nord kostede ham i 1994 posten som skatteminister. Allerede året efter blev han næstformand i S, og siden fik han ministerposter som både skatteminister og erhvervsminister.