Et lille flertal i Repræsentanternes Hus i USA vedtog i nat den største reform af det amerikanske sundhedssystem siden Anden Verdenskrig.

Reformen var et af Obamas vigtigste løfter i valgkampen - men den har de seneste måneder været diskuteret intenst. Det amerikanske sundhedssystem er nemlig langt det dyreste i den vestlige verden. Samtidig er kvaliteten af systemet målt på dødelighed kun nummer 38 i verden - efter lande som Chile og Cuba.

Herunder kan du se hovedpunkterne i den nye reform.

• I dag er 47 millioner amerikanere ikke dækket af en sundhedsforsikring, og vil derfor have svært ved at betale, hvis de bliver alvorligt syge. De vil i fremtiden blive dækket af en forsikringsordning, der betyder, at egenbetalingen for de fattigste bliver på maksimalt 500 dollars per sygdom.
• Staten skal tilbyde mindst to sundhedsforsikringer, som borgerne kan vælge imellem. Mindst en af ordningerne skal være velgørende, og fungere uden at der skabes overskud.
• Fattige, hvis indkomst nærmer sig USA's fattigdomsgrænse, får betalt deres sundhedsforsikring af staten. Det er dog kun personer med opholdstilladelse eller statsborgerskab, der kan gøre brug af ordningen.
• Alle skal have en sundhedsforsikring. Man kan ikke længere vælge det fra. Omvendt, så kan forsikringsselskabet ikke længere droppe en som kunde, hvis man bliver ramt af en alvorlig sygdom.
• En forhøjet sundhedsskat. Skatten stiger fra 1,45 til 2,35 procent for velstillede personer. Pengene bruges til at hjælpe de fattige.
• Sundhedsforsikringer må gerne betale for abort - men der kan ikke bruges statslige penge fra sundhedsreformen til at betale for dem.
• Den samlede pris på reformen vurderes til at blive 4,8 billioner danske kroner (871 milliarder dollars) over ti år. Forsikringerne ventes dog samlet at øge produktiviteten i samfundet, og skal gøre medicin og behandlinger meget billigere, end i dag.

Reformen træder i kraft den 26. december 2011.