I USA har myndighederne sat navn og billede på den person, som mistede livet forleden, da ekspræsident Donald Trump blev forsøgt myrdet i Pennsylvania.
Det drejer sig om den 50-årige Corey Comperatore. Han var en ivrig støtte af Donald Trump, og han beskrives af flere amerikanske medier som en helt, da han under skyderiet i byen Butler kastede sig hen over sin hustru og to døtre, da skuddene bragede løs omkring dem.
Ydermere var han en hengiven far, som gik i kirke hver søndag, hedder det ligeledes.
To andre blev såret under skyderiet, og det drejer sig om 57-årige David Dutch samt den 74-årige James Copenhaver. Begge er ifølge Pennsylvanias politi uden for livsfare.
Donald Trump, som efterfølgende officielt er blevet republikanernes præsident, blev lettere såret i sit øverste højre øre under attentatet. Politiets skarpskytter skød og dræbte gerningsmanden kort efter på et tag. Det drejer sig om den kun 20 år gamle Thomas Matthew Crooks fra Pennsylvania.
Nogle ældre billeder af offeret, Corey Comperatore, fra hans tid som brandmand. Buffalo Township Volunteer Fire Dept/Reuters/Ritzau Scanpix
Nogle ældre billeder af offeret, Corey Comperatore, fra hans tid som brandmand. Buffalo Township Volunteer Fire Dept/Reuters/Ritzau Scanpix